Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den fjerde Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 Cap. Om Menneskens Ipperlighed. 667
han vaager over dem Nat og Dag, og
det han faa nKe, at uden hans
Billie kan end ikke et Haar falde afde
res Hoved(Mattl). 10,30). Desidde
under hans Skygge og Bestormelse,
og han opholder og bevarer dem midt
iblandtderesFiender, som og allevegne
vises i Psalmerne. Bi have og deraf
denTrM,at, naar vi ofte i vor Træng
sel og Modgang vide hverken Hjcelp el
ler Raad, og see intet Middel tilHjcelp
at saa veed dog Gud, som
os stig Modgang har tilskikket, Raad
derimod. Han er stor i Raadet og
mcegtig i Gjerningen (Jer. 32,19).
Derfor stal vi alle befale Herren vore
Beie, og lade Gud raade, som Abra
han gjorde,der han stulde ofre sinSM,
og var viis paa, at Gud ikke desmin
dre stulde fuldkomme sit Tilsagn og
Forjættelse om ham,at han stulde blive
til et stortFolk. GudsForsyn opvcekker
for det sidste i vore Hjerter Troen,
Haabet og Taalmodighed.
derpaa have vi i Christo, paa hans
menneskeligeNatnrsVegnei hansFor
nedrelsesStand; thi, eftersom han vid
ste, det var af Gud faa bestikket, at han
stulde dF, derfor var han taalmodig i
alt det,hanled,og oplod ikke sinMund,
som et Lam der fMs hen at stagtes,
og som et Faar, der er stnmt for dem
som det klippe, saa oplod han ikke sin
Mund (Es. 53, 7). Saa gjorde og
David, og gjerne led ti Aars Land
flygtighed, og adskillige medfølgende
Spot og Forhaanelser, saavelsomFat
tigdom og Armod ; thi han vidste, at
Gud, havde besluttet, han det stulde
lide, var og vis Paa, Gud stulde gjM
en god Ende derpaa, ag sagde derfor:
Herre, du er et Skjold for mig, min
Mre og den, der mit Hoved
(Ps. 3, 4). Vi ville slutte med Anna
Ord: Herren er den, som og
gjFr levende, som nedfarer til Helvede
og ftrer op igjen. Herren er den, som
gjM- fattig og gjM riig som nedtryk
ker, ja og den, som
2, 6. 7).
Den anden Part af dette Capitel.
Om Menneskens Ipperlighed.
§ 1, Bevises denne?)pperlighed deraf,
at Gud har stllbt Mennestet til sin sår
deles Lyst, alle Ting for hans Skyld, gjorde
ham til den lille Verden, givet ham en
ypperlig Sjcel, sat ham ftrst ind i det
deilige Paradiis, bestikket Engle til hans
Tjeneste. § 2, Isoer af hans Skabelse
efter Guds Billede med foregaaende Raad
slllg af Gud. tz 3. For dette Billedes
Skyld formanes Mennestet at vare sig for
Synd. § 4. Vises, at Mennestet i Igjen
ftdelsen og Fornyelsen ved lesum Christum
faar dette forlorne Billede igjen, og hvad
Ipperlighed han derved erholder, hvilken
foreges ved BMnen.
§ 1. FMend vi slippe detteCap
itel, ville vi og tale noget om Menne
skene, som blev sidst skabte af Gnd,
og om deres Mdelhed. Mennestet
er af alle fynlige Guds Kreature det
ypperligste, i hvilket Gud vilde have
fin fcerdeles Lyst, at den evige Viis
dom derfor siger: Min store Lyst er
hos Menneskenes VM (Ordsp. 8,
31). Efterdi Alting er og skabt for
Menneskens Skyld, og Menneskene
er Enden og det Ipperste af alle stabte
Ting faa er og lettelig deraf at stutte,
at Menneskene maa vcere de herligste
og ypperligste Kreature. Kirkelcerere
sige og, at et Menneske er en Extrakt
eller kort Sum og Samling af alle
Kreature og ligesom eu liden Verden.
Derfor maa deraf ftlge, at et Men
neske begriber i sig al den Fuldkom
menhed, fom er i cmdre Kreature og
at dm er i et Menneske samlet og til
sammeusattet. Og Fornuften giver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
