Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Part af den fjerde Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
688 Hvorledes et Menneske er forpligtet til at elske Ond. 4 Bogs 2P
.
ten der ingen Forandring er, giv mig
saadlln en Tro, som endog i Træng
sel og under Tugtelsen kan erkjende
din Kærlighed og prise dig i en hjer
telig Taalmodighed, saavel naar du
i Heden skaffer mig Skygge, som naar
det forelskede Kikajon maa forvisne,
til min ydermere Underviisning, ved
lefum Christum, vor Herre. Amen.
Det fjortende Cavitel.
Hvorledes og i hvad Maade et
Menneske er forpligtet til at elske
Gud.
§ 1. Som Gaven, saa Pligten; ligele
des imellem Gud og Mennesket. § 2. Sall
dan, som da den hoieste Gave er Gnds Kær
lighed, saa er Mennestet Pligtig til at igjen
give Kjcerlighed.
HM 8, 7. Om Nogen vilde
give alt sit Huses Gods for
Kjcerlighed, mau fkulde dog
aldeles foragte ham.
§ 1. Dcu gauste Kundskab om
det, et Menneske er Gud pligtig, har
sin Grund og Fundament i den Skyl
dighed og Pligt, som reiser sig af det,
der gives og bekommes ; efterdi at der,
som sagt er, er en natnrlig Pligt og
Skyldighed imellem den, som giver
og den, som faar, og famme Pligt er
et klart og uslukkeligt Naturlys og
Vidnesbyrd, hvorved der kan kjendes,
hvad et Menneske er Gud skyldigt.
Da efterdi Gnd alene giver Alting,
og et Menneske foruden sin Fortjene
ste faar og annammer af GudAlting,
og dersom Gud gav Intet da bekom
et Menneske Intet, og bemeldte Pligt,
med hvilken et Menneske er Gud til
forpligtet, reiser sig af alt sligt, da
ville vi og mcerke, hvorledes et Men
neske er skyldigt at gjengive Gud det,
som han har annammet.
§ 2. Den ftrste Gave, Menne
skene have faact af Gud, er Guds
Kjcerlighed : thi Gud elskede Menne
skene, idet han skabte dem, derfor er
et Menneske skyldig til at elske Gud
igjen, som sagt er. Hvad Godt et
Menneste har, det har han as Gud og
fordi Gud har elsket ham. Og et
Menueske har Intet af sig selv, eihel
ler af nogen Anden oprindeligen,nden
af Gud aleue. Derfor er et Menne
ske Ingen faa hoit forpligtet at elske,
som Gud,end ikke sig selv ; thi han har
Intet af sig selv, men Altsammen af
Gud. Deraf folger det og, at et Men
nefle stal give Gud og ikke sig felv sin
forste og hoieste Kjcerlighed ; thi, ef
terdi et Menneske har Alting oprinde
lig og fornemmelig af Gud alene,
derfor er han og pligtig at give Gud
sin ganske og suldkomue Kjcerlighed,
og ikke gjM eu Auden deelagtig deri,
og som han har den allerførste, Me
ste og ypperste Kjcerlighed af ingen
anden end af Gud, faa stal og Gud
derimod vcere hans hoieste og ypperste
Kjcerlighed. Efterdi og et Menneske
hvert Dieblik og nden Afladelfe op
holdes af Gud, annammer uafladelig
Velgjcrninger af Gud og kanikke leve
fornden Gnd, og Gud har stikket det
saa, at alle Kreature maa tjene Men
nestene, sornden hvis Tjeneste et Men
neske ikke et Meblik kan leve, da sol
ger og det deraf, at et Menneske er
skyldigt til at elste Gud, ikke alene
fuldkommeligeu, men ogsaa uaflade
ligen og hvert Aeblik. Og det er den
Viis, Art og Maade, efter hvilken
man er skyldig til at elste Gud.
B^n.
For dine uafladelige Velgjemw
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
