Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Part af den fjerde Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Man bM, endogsaa, naar man straffes :c 687
13 Cap.
Guds Kjcerlighed, da stal han og an
namme Guds Revselse i Kjcerlighed.
Er Gud vred vaa et Menneske, dM
mer, straffer og tiltaler En haardt, da
stal et Menneske derfor ikke vredes
igjen og knurre derover, men knurre
og vredes kun vaa sine Synder, fom
det har forskyldt; thi Gud gjM Ingen
Uret, og hvad Straf et Menneske over
kommer, det har hans Synd og Ond
stab mere end noksom forskyldt og for
tjent. Vi stal derfor optage al Straf
i Kjcerlighed, Taalmodighed og Id
myghed og sige med RMrm vaa Kor
set: Vi faa det, vore Gjerninger har
forskyldt (Luk. 23, 41), og bede Gud
om Naade, at han dog ikke vil straffe
i sin Grumhed, men lade det vcere en
faderlig Revfelfe og Tugtelfe og midt
i Vreden tcenke vaa Barmhjertighed.
Ligesom Gud beholder sin Kjcerlighed
mod Menneskene, naar han straffer,
faa stal et Menneske, idet han straffes,
beholde sin Kjcerlighed mod Gud, ikke
derfor lade sit Hjerte affalde fra Gud
og sin Gang afvige fra hans Vcie,
men sige med Asaph : Jeg er plaget
den ganske Dag og min Straf er hver
Morgen der; men nu vil jeg stedfe
blive hos dig. Du stal lede mig ved
dit Rand og derefter antage mig til
Mre (Ps. 73, 14. 23. 24). Gud
dMmer Menneskene retfcerdeligen,
derfor stal et Menneske ikke dMme
Gud daarligen igjen, men prise hans
Domme som David gjorde, der fagde :
Herre,du estretfcerdig,ogdineDomme
ere rette (Ps. 119, 137). Deribevi
fer sig den rette Kjcerlighed, som Men
neskene ere Gud skyldige, og det er deus
rette PrM.
§3. Ellers stal ogsaa et Menne
ske stedse strcebe, at han kan tiltage og
voxe i Kjcerlighed. Et Menneske kan
ikkebeviseGudligesaastorKjcerlighed,
som den Kjcerlighed er, Gud beviser
et Menneske; thi Guds Kjcerlighed
imod Menneskene er uendelig, men
Menneskenes Kjcerlighed har Maade
og Ende og er ufuldkommen. Ja
dcrfom et Menneske end selv blev til
idel Kjcerlighed med Liv og Sjcel, san
var det dog Intet mod Guds Kjcer
lighed. Ikke desmindre stal et
Menneske dog stedse strcebe, at han
af al Kraft og Formue kan elste
Gud, og stedse voxe og tiltage i Kjcer
lighed til ham, sukke og stunde stedse
derefter, at han engang maa naa den
HMste Grad og Trappe deri, og ef
terdi det er umuligt, at et Menneske
i dette Liv kan komme til famme HKe
ste Trin og Grad, faa stal man dog
i det Ringeste elste Gud sver Alting,
og Ens Kjcerlighed stal vcere hellig,
tugtig, rem uden FalsthedMe aflade,
ikke for nogen Trcengfels og Gjen
vordigheds Skyld afvige fra Gud, li
gesom og Guds Kjcerlighed imod os
ikke lader af i nogen Trcengfel, som
han paalcegger os, men er hver Mor
gen ny (Begr. 3, 23), efterjager os
alle vore Lives Dage (Ps. 23, 6),
naar vi kun ere bestandige i det Gode,
naar den er hjertelig, brcendende, op
rigtig, uforfalsket og uden Ende. Og
det var jo et Menneske en stor Skam,
at han for Gnds allerhelligste, rene
ste, hjerteligste og evige Kjcerlighed
vilde igjen give ham en ureen, falsk,
strMtet og übestandig Kjcerlighed,
hvilket ikke end de umcelende Krea
ture fom dog er rneget ringere
og ucedlere end Menneskene.
BFn.
O evige Lysenes Fader! hos hvil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
