Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Part af den fjerde Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
At Ens Guds Tjeneste kommer :c. 4 Bogs 2 P
.
692
svcerlig og pinagtig Ting, men en
let, yndelig og glcedelig Sag. Den
rette Kjcerlighed fordriver Bec, Pine
og Angst, ingen Bedrøvelse kan vcere
deri, thi ellers uardet ikke Kjcerlighed,
men Had. Kjcerlighcd bliver og ikke
trcet, dens Arbeide bliver den ikke
snurt og tungt. Lyst og Kjcerlighed
til en Ting gjor derfor det foretagne
Arbeide let, i hvor tnngt det ellers
kunde falde. Ja, der er ikke eud
Kjedfommelighed i den rette Kjcerlig
hed; thi kommer Kjedfommelighed
dertil, saa er det ikke mere Kjcerlighed.
Kjcerlighed fordrager alle Ting, tror
alle Ting, haaber alle Ting, lider alle
Ting. Kjcerligheden affalder aldrig,
figer Paulus (I Cor. 13, 7. 8). At
elste crfM, lifligt, yndeligt frydefuldt
og glcedeligt. Derfor kan intet Men
neske sig derimod nndstyldc, men vi
overbevises alle, at vi ere skyldige, til
at elsteGud, og atgiFre detmedLystog
Glcede, efterdi Kjcerlighed er deu aller
fsdeste,yudeligste og lifligsteGjerning,
fom et Menneske kan gjM. Og deraf
kjende vi og Gnds Benlighed, at han
ikke har villet holde et Mcnueste til
en nlidelig, tung, besvcerlig og pinag
tig Guds Tjeneste, fom knnde gjM
et Menneske fockodeut, fygt, trcet og
udmattet, men til en yndelig, sp’d,
lystig og behagelig Guds Tjeneste,
som bestaar i Kjcerlighed til Gud.
§ 3. Dog stal alt dette ikke saa
forstaaes som et Menneste kunde, efter
Syndefaldet, af Naturen og sin egen
Kraft elste Gnd ; thi den fcmde Guds
Kjcerlighcd efter Syndefaldet er over
naturlig Guds Gave, ogetMennestc
er af sig felv saa forkrcenket, at han er
aldeles udygtig dertil, og kau ikke
engang kjende Gnd, end sige elske
ham. Men det seer altsammen hen
dertil, og er sagt i dm Mening, at
Ens egct Hjerte og Samvittighed
overbeviser et Menneske, at han er
skyldig til at elske Gnd, og er stemmere
og vcerre end et ufornuftigt Bcest, om
han det ikke gjp’r. Det viser os ogsaa
Kjcerligheds yndelige Art og Natur,
at vi, som ere Christne, knnde derved
opvækkes til at kjende stigKjcerligheds
Venlighed og og dcsstittigere
at Pve det, som ikke alene Guds Ord,
men ogsaa Natnrcns Lov overbeviser
os, at vi ere pligtige til.
BM.
Allerkæreste Fader, om du end
havde befalet os noget Stort, saa
stnlle vi jo efter vor Skyldighed gMe
det, hvor meget mere, naar du siger:
Du stal elfle din Gnd? Ak! virk i
mig, hvad du befaler, faa stal jeglsbe
med Glcede paa diue Budords Beic,
og clste dig af gauste Hjerte. Amen.
Det atteude Capitcl.
At al den Pligt og Tjeneste,
som et Menneske er Gud skyldig,
kommer alene et Mennske selv
til Nytte og Gode.
§ 1. Gud har ingen Nytte af
nestens Tjeneste. § 2, Men Mennesket har
selv al Nytten af at nene Gud. §3. Den
ne Fordeel faar Mennesket ikke ved nogen
Fortjeneste, men ved Guds blotte Godhed.
Ps. 16, 12. Din Tjener
bliver vaamiudet ved dine
Bud, naar man holder dem,
da er der stor L^n.
§ 1. Efterdi Gud, fom tilforn i
det’ftrste og andet Capitel er uimod
sigelig bevist, er et uendeligt, fuld
komment og overflpdigt Gode, og
har ikke behov at annamme og faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
