Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordostpassagen
kl. 8 om morgenen var vi færdige med oljearbeidet. Vi hadde da alle vore
tanker fulde samt 48 fat paa dæk. Vi var saaledes istand til at forlate
Dickson med et betragtelig større oljeforraad ombord, end da vi forlot
Kristiania.
Indtil kl. 4 eftermiddag hadde vi hænderne fulde med at sætte skibet
i sjøklar stand. En times tid før vi var klare, reiste jeg paa land med vor
post samt for at si farvel til vore elskværdige venner. Uten deres
assistance vilde det tat os den dobbelte tid. Vi hadde benyttet anledningen
under vort ophold ved stationen til at faa vort lille mottagerapparat for
traadløse meddelelser prøvet, og det viste sig at det funktionerte bra. Vi
manglet en del utstyr, men fik alt, hvad vi trængte, fra hr. Jakowlew.
Det hadde været min hensigt ikke at motta traadløse meddelelser under
reisen. Det lille mottagerapparat var kun medbragt for om mulig gjennem
det at motta tidssignaler. Men nu, da vi hadde faat en fagmand ombord,
Olonkin, og et apparat, som man efter de anstillede prøver skulde tro vilde
virke, bestemte jeg mig for at ta imot det, jeg kunde faa. Hr. Jakowlew
erklærte at ville sende os meddelelser hver dag til en fastsat tid. I den
anledning underrettet jeg i mine brever hjem om, at traadløse
telegrammer kunde sendes os over Dickson.
Efterat jeg hadde avlagt min avskedsvisit, tok jeg hundene — 10
prægtige dyr — med i baaten og reiste ombord. Kort efter kom de herrer
Jakowlew og Wolodjin ombord for at ønske os god reise. Kl. 6
eftermiddag lettet vi og stod ut. Vi sænket vort flag, idet vi rundet kappet
— en hilsen og tak til de snilde gode mennesker, vi forlot, en sidste
hilsen til mennesker for hvor længe? Til sidste øieblik hadde jeg haabet,
at kaptein Wilkitzki med «Waigatsch» og «Taimyr» skulde ha rukket
frem til Dickson, før vi forlot stedet. Med glæde hilste jeg budskapet om,
at han skulde komme. Med sorg maatte jeg reise uten at ha møtt ham.
Kaptein Wilkitzki av den russiske marine forlot i sommeren 1914
Vladivostok med isbryterne «Waigatsch» og «Taimyr». Sæsongen var
usedvanlig aapen og det lykkedes Wilkitzki at beseire farvand, som ellers altid
har været stængt av store ismasser. Oceanografiske observationer blev
foretat den hele tid, og bare i den retning maa ekspeditionen ha hjembragt
et resultat av overordentlig stor betydning. Nordenfor Taimyrhalvøen
opdaget han nyt land: Tsar Nikolai II’s land. Dettes østkyst blev kartlagt.
Paa vei sydover langs Taimyrhalvøens vestkyst blev han stoppet av isen
og maatte overvintre. Det var en meget risikabel overvintring, idet den
foregik i det aapne hav flere mil fra kysten. Skibene led ogsaa adskillig
skade i vinterens løp av de sterke isskruninger, men greiet sig og kom
74
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
