Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordostpassagen
langt av. Det var en ensom ø. Dette saa mig noget mystisk ut, og jeg
gav min beslutning om at klamre mig til det kjendte en god dag og satte
kurs for at gaa utenom hele butikken. Om natten kom vi op i en del is.
Den var ikke stor, antagelig aarsgammel is, som var dannet mellem øene.
Men den tvang os til at bugte og sno os saaledes, at vi ingen bestemt
kurs kunde holde. Paa dagvakten fik vi en øgruppe i sikte, som gudene
maa vite, hvad var. Det var blit temmelig tykt, og isen tvang os mere
og mere ind mot land. Ved 8 tiden fik vi atter land isigte. Litt senere
var solen saa elskværdig at titte ut gjennem taaken netop længe nok
til at la sig snappe. Vor plads lot formode, at landet, vi saa kl. 8, var
Krusenstjerneøene. Øgruppen, vi hadde set kl. 5 om morgenen, kunde
ikke være andet end Brusewizøene efter de russiske karter. Isen hadde
saaledes tvunget os ret ind mot land. Her under land var den slakkere
og tilfot os at gaa med fuld fart med kurs for Nordenskiøldarchipelet.
Senere paa formiddagen saa vi flere øer indover mot land. Fastlandet fik
vi ikke et eneste gløt av den hele tid. Var det ikke tæt taake, var det
litt taake, og var det ikke litt taake, var det disig. Kl. 12 middag
av-sluttedes tilsyneladende den række øer, sorn vi nu fra tid til anden hadde
set strække sig langs land. Efter utseende at dømme maatte det være
Nansenøen, som vi da skulde være 12 kvartmil av. Isen satte nu
sammen, og vi arbeidet os derfor ind i landraaken, som her var ganske stor.
Med kurs for Makarowøen, den sydvestligste i Nordenskiölds øer, gik
det nu glimrende for fuld fart og i kjukkeste taake. Vi maatte klemme
paa, skulde vi ta «Fram» igjen! Til at begynde med var landraaken
isfri, og det saa meget lovende ut. Men man skal ikke la sig rive for
let med av de gode utsigter, naar man færdes i isen. Kl. 5 om
eftermiddagen maatte vi stoppe for taake og is. Hadde det været klart, skulde
vi nok greiet den is, vi møtte, men sammen med taaken og
muligheten for at klemme næsen i en fjeldvæg, fandt vi det bedst at stoppe,
mens leken endnu var god. Vi fortøiet til en stor is med en svær
prægtig ferskvandsdam indpaa, førte vore slanger ind og fyldte vor tank med
det lifligste drikkevand. Samtidig lykkedes det Tessem at skyte en liten
sæl, snadd som nordlændingen kalder den. Fersk snaddebif var vor
bedste spise og utsigten til at faa en dryppende blodig saan, naar vi kom
ind fra den tykke, vaate taake, forsonet os noget med det ufrivillige
ophold. Mens jeg snakker om sæl, saa la mig straks indskyte, at havet
og isen — med undtagelse av hvalrossen ved Jalmalkysten — synes
usedvanlig fattig paa større liv som fugl, sæl og bjørn. Jeg tror, vi fik to snadd
paa hele veien til Kap Tscheljuskin. Hval saa vi ikke det fjerneste tegn til.
76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
