Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chabarow a — Maudhavn
Næste dag, den 7. september, blev en av vore store dager. Den
begyndte saamen ikke rart, men sluttet med glans. Kl. 3y2 om morgenen
blev jeg purret med, at taaken hadde lettet, og at det var meget land
isigte. Og dette var ingen overdrivelse. Omtrent i
nordostlig—sydvestlig retning strakte det sig en sammenhængende række av øer. Den
nærmeste av dem lignet i form Kasakøen i den del av
Nordenskiöld-archipelet, som russerne kalder Ziwolkas gruppe. Det syntes ogsaa at
stemme med den mange ganger større og sydligere liggende ø, som vi
hadde passert klods under i taaken om natten, — Makarowøen.
Indenfor denne ytre rad av øer, saa vi øer spredt i alle retninger. Personlig
hadde jeg ikke den ringeste lyst til at komme op i dette virvar. Av
saavel Nordenskiölds som Nansens beskrivelse fremgaar det, at passagen
gjennem disse øer og ut i Taimyrbugten paa den anden side hadde været
forbundet med mange hindringer. Var det saasandt en mulighet for at
gaa nordenom al denne uendelighet av øer, vilde det ubetinget være at
foretrække. Vi drøftet situationen indgaaende og var alle av samme
mening. Fra toppen kunde vi se flere ganske brede raaker, som strakte
sig nordover og muligens førte en av dem rundt. Det var et forsøk
værd. Fuld fart i maskinen og nordover bar det. Klokken var da 5 om
morgenen. Fra 5 til 8 gik det lystelig i den aapne raak, indtil det
braa-stanset. Foran os laa den svære mægtige pakis tæt som en potte! Her
var altsaa ikke noget valg. Vilde vi ut i Taimyrhavet, maatte det ske
gjennem Nordenskiöldgruppen. Frem og tilbake er like langt, heter det
jo, men jamen kommer det an paa det. Tilbake kom vi nemlig adskillig
hurtigere, idet isen hadde forandret sig noget til vor fordel.
Paa denne tid var vi drevne solspecialister. Viste solen sig i en rift
eller gjennem et tyndere taakedække, om saa bare for et sekund, var
hun vor. Og det var ikke altid, vi ved saanne leiligheter fik en hel sol,
nei det hændte nok, at vi maatte nøie os med brøkdelen av den.
Horisonten var jo som oftest i forhold dertil, og man vil nok forstaa, at nogen
større grad av nøiagtighet blev det ikke. Men det var en kontrol, som
i forbindelse med et litet landgløt hist og her gav os en idé om, hvor
vi var. Mange vil vel rynke paa næsen og si, at da var det bedre ingen
observationer at ta. Men de har ingenlunde ret. Stiller man kravet ind
efter forholdene og benytter sund sans, kan man faa stor glæde av dem.
Vi fik det altid.
Fra vor nordligste plads i isen kunde vi se den nordlige avslutning
paa, hvad vi antok for Ziwolkasgruppen. Den nordenfor av russerne
kaldte Lütkegruppe kunde vi ikke se. Paa vor vei indover mot øene
77
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
