Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ben 3. Thuleekspedition
veie et stykke tid løp sammen, og nu skiltes de. Men bare en kvinde
kan vokse sammen med ens hjerte.
Solen var allerede gaat ned, inden vi kom avsted. Hundene strakte
godt ut, det ene spand egger det andet op. Efterhaanden sakket jeg dog
agterut. Jeg hadde overforet mine hunde i den sidste ukes tid, for at de
skulde ha noget at staa imot med i begyndelsen av reisen. Det hadde den
ulempe, at de var litt tunge og astmatiske, og da vi naadde Saunder Island
var jeg sidst i rækken. Slæderne forsvandt en for en rundt en pynt paa
øen, og den stille nat med sin stjernestrødde himmel lukket sig om mig. Jeg
hadde endnu en times kjørsel i min ensomhet inden ogsaa jeg naadde frem,
og i løpet av den tid hadde mine reisefæller allerede saa smaat faat
indrettet sig for natten.
Forskjellige steder paa kysten av C. York-landet har der dannet sig
huler i fjeldet, som eskimoerne benytter til herberge paa sine gjesteri- og
jagtreiser. Saa slipper man for uleiligheten med at bygge snehuser, og har
man kone og barn med, er de langt lunere at søke ind i, end om man skulde
kampere under aapen himmel. Saadan en hule findes der netop i
vestenden av Saunder Island.
Da jeg naadde der ut til, trængte det indtryk ind paa mig, at jeg deltok
i en folkevandring paa huleboernes tid. Synskredsen var indsnevret av
mørket til den ene side og av en lodret fjeldmur til den anden, og derfor saa
hundene ut av endnu flere end de var, saaledes som de laa bundne i større
og mindre kobler ut over isen. Der var forøvrig heller ikke saa helt faa,
ti vi var en 14—16 slæder i følge, hvilket betyr opimot 200 hunde.
Nederst paa den sorte klippevæg, netop over den takkede,
palisadeagtige vold av is, der av strøm og tidevand var skruet op mot land, var
indgangen til en hule, ut av hvilken der strømmet et rødt flakkende lysskjær
som fra mange baal. Det tok ikke lang tid at komme derind. Mine hunde
blev bundet paa isen. Man lar sæletøiet bli sittende paa dem med samt
træklinene. Saa hugger man med sin kniv en bøile eller et øie ut i selve isen
eller gjennem et hjørne av en fremspringende stump is, og i dette hul
fast-gjør man alle træklinene ved hjælp av en stump samlerem, en «petofik».
Velvillige hænder hjalp til. Slæden blev skubbet over landskruningen og
ind i hulen. Indgangen var ikke saa lav, som det hadde set ut til nede fra
isen. Den lodrette klippe, der taarnet sig op indtil den forsvandt i mørket
foroven, lot en bedømme dimensionene forkjert. Man hadde indtryk av, at
man maatte bukke sig for at komme ind, likesom man maa i en almindelig
eskimoisk husgang. Men da man kom op og stod i den, var det allikevel
en anseelig, hvælvet portal, der strakte sig i næsten hele hulens bredde.
451
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
