- Project Runeberg -  Nordvestpassagen. Beretning om Gjøa-ekspeditionen 1903-1907 /
14

(1907) [MARC] Author: Roald Amundsen, Godfred Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mot polhavet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

14

NORD VEST PASSA GEN

angrepet. De gik omkring i en sløv tilstand. De hverken
saa eller hørte. Mat smakte de litet eller intet av. Naar
dette havde varet et par dages tid, blev bakkroppen lammet,
saa de kun med stor møie kunde slæpe sig frem. Saa kom
tilslut krampetilfælder, og vi endte da gjerne deres liv med
en kugle. Paa denne maate mistet vi to prægtige dyr, Kari
og Josef — til megen fornøielse for Silla forresten, der nu
blev eneste høne i kurven.

Vor seilas blev den hele tid ført mest mulig efter
storcirkelen. Veiret havde været gunstig og fremgangen
upaa-klagelig. Den 5te juli fik vi en liten kuling fra sydsydøst. Vi
førte toppede seil og skar gjennem vandet med 10 mils fart.
Storbommen var godt avfiret og stopper paasat. Det
dusk-regnet, da jeg gik tilkøis om aftenen. Kl. 1 om natten sprang
vinden over paa øst med den følge, at storseilet styrtes over.
Bomstopperen brak, og med en voldsom kraft kom bommen
farende. Dette kunde havt alvorlige følger; men samtidig
som stopperen brak, brak til alt held i uheldet ogsaa
kofil-naglen, hvortil pigfaldet var fastgjort, med det resultat, at
piggen laaret sig selv og dæmpet det støt, der ellers kunde
ha kostet os vor bom. Dette var en forholdsvis billig
lærepenge. Vi blev for fremtiden forsigtigere om natten.

Vore fire gjenlevende hunder begyndte imidlertid nu
tydeligvis at kjede sig. I begyndelsen kunde de studere vind
og veir og slaa tiden ihjel dermed; men nu virket de
meteorologiske adspredelser ikke længer adspredende, og
deres tanker søkte derfor nye felter. Lediggang er roten til alt
ondt, heter det, og det passer likesaa godt paa dyr som paa
mennesker. Lurven og Bismark, der til denne tid havde
været Ola ganske hengivne og underdanige, begyndte nu
at gjøre indvendinger og negte kommando. Det vil si, det
var Lurven — der i virkeligheden var ond fra fødselen av
—• som hidset Bismark op. Denne var en stor, prægtig
hund paa ca. 2 aar med de prægtigste biteredskaper, jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:00:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arnvpass/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free