Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mot polhavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
NORD VEST PASSA GEN
fartøier er der fuldt liv —• av officerer i straalende uniformer,
baatsmænd med sine piper, blaaklædte jack’er. To stolte
repræsentanter for verdens første sjøfarende nation heroppe
i det ukjendte isøde......
Der laares en baat fra chefsskibet. Sir John vil sættes
iland. Gutterne ligger godt i aarerne, stolte over at ha
chefen i baaten. Hans kloke, karakterfulde aasyn lyser av
mildhed; han har et godt ord til alle, og derfor elsker
gutterne ham. De nærer ogsaa ubegrænset tillid til den gamle,
erfarne fører i polaregnene. Nu lytter de spændt til hvert
ord, som veksles mellem chefen og de to officerer, som han
sitter mellem. Samtalen føres om de ugunstige isforhold og
muligheden av en overvintring ved Beechey. Det falder Sir
John haardt at gjøre sig fortrolig med en slik tanke. Men
av gammel erfaring vet han, at i disse egne er man ofte
nødt til at gjøre, hvad man nødigst vil.
Vistnok havde det lykkes disse kjække folk at utforske
endel nyt land, men dette kun for at se sine forhaabninger
om Nordvestpassagens fuldførelse ad den vei tilintetgjort
av uigjennemtrængelige ismasser.......
Vinteren 1845—46 blev tilbragt her paa dette sted. De
dunkle konturer av nogen gravkors inde paa land vidner for
mine øine, her jeg sitter. Skjørbuken viste sit spøkelse for
første gang her og krævet, om ikke mange, saa dog nogen liv.
I isløsningen 1846 stod atter „Erebus" og „Terror" ut.
Endnu engang gjenlyder matrosernes glade opsang, og
far-tøierne passerer ut mellem Kap Riley og Beechey. Endnu
engang vaier Englands stolte flag. Det er
Franklinekspeditionens farvel. Herfra gled den ind i mørket — i døden . . .
Den dygtige forsker dr. Sir John Rae var den første,
som bragte underretning om, i hvilke egne
Franklinekspeditionen var forulykket. Men æren for at ha bragt de første
sikre efterretninger om hele ekspeditionens skjæbne
tilkommer admiral Sir Leopold Mc. Clintock.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
