Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mot polen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
NORD VESTPÅ S S AG EN
tes at melde, at han havde noget særlig at si mig. Jeg gik
ogsaa straks hen til ham, og han bad mig bli med til hans
hytte. Denne saa allerede utvendig sjelden ordentlig ut, og
— han lot mig som høflig vert gaa foran sig ind! Dette
er jeg dog nu tilbøielig til at tro var en tilfældighed, men i
øieblikket øket det min sympati for manden, og det var
bare godt og vel. Hans navn var Atikleura, og han var
søn av angekokken (troldmanden) gamle Kagoptinner, som
havde møtt os paa isen i egen ekvipage. Han viste sig i
virkeligheden senere samtlige sine landsmænd høit overlegen
i alle henseender. Jeg fulgte hans indbydelse og gik ind i
hans iglu. En gang førte ind til den egentlige hytte; den
var saa lav, at jeg maatte bøie mig sterkt; den havde to
utvidelser — som ganske smaa hytter for sig — og hvad
de tjente til var det ikke vanskelig at lugte sig til. Der var
ingenting at se, eftersom hundene besørget renovationen. Et
hul saa litet, at man næsten maatte krype gjennem det, førte
ind til beboelsesrummet. Da jeg rettet mig op derinde, blev
jeg staaende maalløs. Det var en ren festsal — bygget
dagen iforveien og derfor endnu skinnende hvit. Fra gulv
til tak maalte rummet to fulde mandshøjder. Blokkene i
væggen var regelmæssige og like store, og den indre
diameter var ikke under femten fot. Det var klart, at Atikleura
havde sans for at bo vakkert. Sovebriksen var saa høi, at
man maatte svinge sig op paa den, og belagt med de aller
delikateste renskind. Alt gav indtrykket av den mest
gjennemførte orden.
Paa briksen foran ildstedet sat husets frue. Hun var
utpræget mongolsk av type og ingenlunde vakker. Men ren
og velstelt saa hun ut. Som de fleste andre eskimokvinder
havde hun skinnende hvite, fine tænder og vakre øine,
brune paa lyseblaa bund. Hun var tatoveret som de andre
paa haken, kinderne, panden og hænderne. Vi erfarte
senere, at disse kvinder ogsaa tatoverte sig paa andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
