Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den magnetiske nordpols beboere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
NORD VEST PASSA GEN
Er sommeren herlig, saa er den desværre ogsaa kort,
og høsten sætter ind. Efter veirforholdene kan man kun
uegentlig tale om nogen høst. Sommeren gaar forsaavidt
direkte over i vinter; indsjøerije lægger sig, og sneen falder.
Men i eskimoernes liv er der dog et kort avsnit, som maa
betegnes som deres høst og som den uhyggeligste periode
for dem. Det er tiden forinden isen blir tyk nok til at
kunne brukes som bygningsmateriale. Overtro hindrer dem
i at gjøre varme op inden døre. Deres boliger er ogsaa
miserable i en temperatur som den, der nu kan falde til,
og de lever derfor i en raakold fugtighed, hvori de alle uten
undtagelse paadrar sig svære forkjølelser.
Hovedjagten er nu forbi, om end en og anden ren
endnu kan paatræffes. De mange stenrøiser, som sees
indover landet, tyder paa, at jagten har været heldig; hver
røis skjuler et depot, ofte paa flere skrotter. Skind og traad
til at sy klær med har hver familie nu nok av, saa
forsaavidt kan gjerne vinteren komme. De fleste av dem blir
boende i teltet og venter med at bygge sig hus, helt til der
er faldt tilstrækkelig sne. Men nogen av dem gjør sig dog
den umak paa denne aarstid at bygge sig en isiglu.
Uglen var en av disse faa, som saa mere paa hyggen
end paa arbeidet. Hans gode ven Talurnakto havde lovet
ham hjælp. En saadan ishytte, som her er tale om, bygger
man nemlig vanskelig alene.
En tidlig morgentime gaar de avsted bevæbnet med
lange kniver. De er i straalende humør, deres glade latter
klinger utover i den stille morgen. Disse lykkelige
mennesker trænger ingen stimulans som f. eks. glohet kaffe at
styrke sig paa for at faa livsaanderne op om morgenen,
en mundfuld isvand er formodentlig alt, hvad de har i livet.
Snart er de nede paa Netchjillisjøen og i fuld gang med sit
arbeide med at hugge isen. Den er ikke tyk endnu —
ca. Vä fot — saa det tar ikke lang tid at komme igjennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
