Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den magnetiske nordpols beboere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN MAGNETISKE NORDPOLS BEBOERE 21 1
den. Ikke før er de kommet igjennem, før de begge
lægger sig ned paa maven for at drikke av hvert sit hul. Aldrig
har jeg sét en eskimo hugge hul paa isen uten at gjøre det
samme. Det er mindre av tørst eller, som saa mange tror,
av deres umættelige begjær efter alt, hvad de ser for sine
øine, at de gjør det — end av etslags instinkt til at benytte
anledningen. De vet av erfaring, at der kan gaa lang tid,
inden de næste gang kan faa vand, og da er det bedst at
benytte sig av det, mens de har det.
Tavlerne, som hugges ut av isen, er ca. 5 fot den ene
vei og 3 den anden. De hugges ikke helt fri; der gjøres
bare endel huller i isen efter den form, man vil ha, og saa
løsnes stykket med et spark eller et tryk. Talurnaktos
største fornøielse er at hoppe ut paa det ophuggede stykke
og paa den maate faa det til at løsne. Det skulde ikke
undre mig, om han faldt i, saa uvørren som han er. Naar
tavlen er helt fri av isen rundt omkring den, hugges der
et litet hul i hvert hjørne, gjennem disse trækkes der
sæl-skindsremmer, og stykket hales letvint op. Med 9
saadanne tavler har Uglen nok til sit hus; og det tar ikke lang
tid at bære dem ned paa „tomten". I vandspandet, der er
sydd av kajakskind, lager de en sørpe av sne og vand, som
virker adskillig hurtigere end den kalk, murerne hos os
bruker. Tavlerne sættes nu paa kant i en cirkel, saaledes
at den side, der er 5 fot lang, danner høiden. Snesørpen
slaaes indimellem tavlestykkerne og forbinder dem til en
5 fot høi ismur. Over dem strækkes saa et skindtak.
Indgangsdøren er nu det eneste, som mangler. Jeg sitter
netop og tænker paa, at jeg vilde hugge .den ind midt i en
av istavlerne, hvad der jo maatte være det vakreste. Men
■eskimoen er for praktisk til at ville hugge itu den gode
tætte væg; han hugger indgangsdøren ut der, hvor der
alligevel er en naturlig aapning, i sammenføiningen mellem
to istavler.
16 — Roald Amundsen: ’Nordvestpassagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
