Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den magnetiske nordpols beboere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
NU RD VESTPASSAG EN
Disse huse har den fordel, foruten at de opføres i en
fart, at man øieblikkelig kan flytte ind i dem. Gamle
Anana og lille Kabloka lar sig da heller ikke be to gange
om at bytte det mørke, uhyggelige telt, hvor de har hutret
og frosset, med det nye lyse, luftige ishus. Bare nu den
dumme maanen ikke havde været iveien, saa kunde man
ha faat sig tændt en hygelig ild og faat det rigtig lunt og
koselig. Men inden maanen stod i den bestemte stilling,
var der ikke tale om at turde gjøre op ild. Der vrimler
mellem eskimoerne av den slags overtroiske smaa regler,
og det nytter ikke at forsøke at overbevise dem om det
latterlige heri. I renjagttiden maa der for eksempel ikke
syes et sting utover den aller nødvendigste lapning, ingen
magt faar dem til at røre en synaal, hvis det nu ikke er
strengt nødvendig. En morgen saa jeg min ven Akla sitte
og file sin kniv med hele overkroppen ganske bar midt i
sprængkulden. Frakken hans laa ved siden, mens han hutret
og krøp sammen av kulde. Jeg gik bort til ham og spurte,
hvad der gik av ham, og om han trodde, det var sommer,
siden han sat slik! Og da jeg skjeldte ham ut for en tosk
og bad ham ta frakken paa for ikke at bli syk, lo han bare
medlidende og lot den ligge. Senere fik jeg vite, at det
ikke ansaaes for passende at arbeide med jern i nogen tid
efter slegtningers død uten at blotte overkroppen — og han
havde nylig mistet baade sin mor og sin svigerinde.....
Det var heldig for Uglen, at han havde faat sin isiglu
bygget i tide, for nu trækker skyerne sig truende sammen,
og i en, to, tre har man et av disse uveir, som den
magnetiske nordpols beboere kjender saa godt. Det tar paa
at blaase og sne saa tæt, at man ikke kan se en haand
foran sig; inde i teltene blir det ganske mørkt, og fokket
staar helt ind til dem. Kun Uglen sitter i sit nye
hus og smiler overlegent; ham generer veiret ikke det
mindste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
