Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den magnetiske nordpols beboere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN MAGNETISKE NORDPOLS BEBOERE 21 1
huset, -—- fast huset selv bare er for en snedrive at regne.
Kachkochnelli selv ligger og strækker sig paa brisken
og traller og synger av velbehag; hvilen smaker nemlig
herlig efter en lang og anstrengende jagt i storm og kulde.
Nujakke sysler med gryten, og Kallo og vesle Nulieiu
hænger om hende med bønlige blik. Spæk er der nok av,
saa der spares ikke paa varmen. Lysskjæret falder ogsaa
paa nogen smaa fjæs henne i døren........men Nu-
jakke er en forstandig husmor, der vet, at om alle, som
bad, skulde faa, blev der ingenting igjen, og hun later derfor,
som hun ikke ser dem derborte. Til Kallo og Nulieiu
derimot maa hun jo skjære av etpar tommer tarm . . . !
Den sæl, som forekommer paa netchjilliernes fangstfelt
er udelukkende snadd eller smaasæl. Den er meget fet og
har et delikat kjøt. Naar der aldrig kommer større sæl
herind, har det sin forklaring i, at farvandet omkring er
saa grundt. Strækningen tvers over fra Mattyøen til Boothia
Felix og til Etasundene er for grund endog for en storkobbe.
Der findes ellers ’nok av storkobbe paa begge sider. I
Ogluli fanger eskimoerne masser av dem. Merkelig nok
fanges disse store kjæmpesterke dyr paa samme vis og med
samme redskaper som snadden. Det synes ufattelig, at en
mand kan holde en storkobbe i en rem! Men saa hænder
det jo ogsaa, at det gaar galt. Tolimao, en kar paa
177 cm., sterk og svær, er nummer én blandt disse fangere.
Forrige vinter fik han tak i en ualmindelig diger kobbe. Det
holdt haardt, men Tolimao havde ikke sluppet taket før og agtet
ikke at gjøre det nu heller. Han tok spændtak med føtterne
og holdt fast med begge næver. Men kobben var sterkere;
og den rev ham overende og halte ham ned i hullet —
storkobbens aandehul er selvfølgelig betydelig større end snaddens
— med hodet, armene og skuldrene. Han slåp fremdeles
ikke, og blev liggende slik tversover hullet, til kameraterne
kom til og hjalp ham op. Storkobben blev Tolimaos den!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
