Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den magnetiske nordpols beboere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
NORD VEST PASSA GEN
Naar vaaren staar for døren, mot slutten av mars,
kommer den tid, da sælen føder sine unger. For ikke at
overraskes av begivenheden under 4 meter tyk is, begynder
den i tide at utvide et av sine mange aandehuller. Samtidig
graver den sig litt efter litt ind i sneen over isen og har
tilslut den fineste snehytte istand med isen til gulv og det
mægtige snedække ovenover. Her føder den saa. Ofte
hender det, at den opspores av hundene; er ungen da stor
nok, plumper den i sjøen med moren. Er den for nyfødt
og liten, blir den eskimoernes bytte.
Saa gaar tiden. Juni kommer, og sneen smelter av
isen. Da kommer sælen op paa den for at sole sig og
nyde synet av den aapne himmel og den klare dag, efter
ni maaneders tilværelse i de dunkle dyp. Ved denne tid
fanger eskimoerne en mængde sæl. De opdager dem som
sorte prikker langt utpaa isen og lurer sig saa indpaa dem,
hvilket kan være et uhyre vanskelig kunststykke. Jægeren
væbner sig med lanse, kniv, ske og forbindssaker — topota.
Et litet sælskind slænger han desuten over skulderen og
gaar saa avsted utover mot den sorte prik, saa langt han
vover. Saa lægger han sig ned og kryper. Sælen er likesaa
vär over som under isen, og er der nu ingen skrugarer at
søke skjul bak, har han en vanskelig opgave at løse. Med
blikket ufravent fæstet paa sit bytte aaler han sig frem;
reiser sælen paa hodet, maa han stoppe og ligge flatt ned,
til den atter beroliger sig. Naar han er helt nær, lægger
han sælskindet under albuen og glir frem paa det for at
dæmpe lyden. Viser sælen tegn til uro, prøver han at
efterligne dens fæller, grynter og skraper med skeen i isen,
og frembringer derved samme lyd, som naar sælen berører
isen med luffen. Paa denne maate sniker han sig indpaa
dyret; er han saa heldig at undgaa at skræmme den, til
han har den inden kastevidde, reiser han sig pludselig op
og slænger sin lanse med kraft og sikkerhed. 1 dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
