Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Avsked fra Gjøahavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AV S KED FRA GJØAHAVN
301
tid havde været os tro og til nytte og hjælp, bra, flinke
folk, som det vilde nytte noget at understøtte. Det var en
sand fornøielse at se deres glæde over vore gaver. Navnlig
Talurnakto var straalende. Han gik frem og tilbake
langsmed sine skatte med en værdig og alvorsfuld rikmandsmine.
Stakkars fyr! Tok han for anden gang plads i Akklas hus
som medegtemand, vilde snart rigdommen gaa fløiten!
1ste juni 1905 blev de selvregistrerende instrumenter
stanset efter 19 maaneders uavbrutt gang. Ganske alene
havde Wiik passet arbeidet med dem og gjort det med en
omhu og nøiagtighed, som jeg ikke noksom kan prise.
Dette var Kristi himmelfartsdag, og intet arbeide blev
derfor gjort den dag. Om eftermiddagen sammenkaldte jeg
alle vore eskimoveninder for at berike dem med vore
tomme hermetikbokser. Der var nogen hundreder av dem,
og jeg havde samlet dem i en svær haug midt i bakken.
Saa lot jeg kvindfolkene stille sig i ring utenom haugen og
forklarte dem, at naar jeg havde talt til tre, kunde de gaa løs
og krafse til sig efter evne. Mændene sullet sig bakom
sine damer, og en — to — tre! styrtet de løs med begge
næver som skovler; de hev bokserne bakut mellem benene,
— de genertes jo ikke av skjørter, — og saa grep mændene,
hvad der kom flyvende, og samlet hver sit op. Latter og
leven, skrik og skraal, og bokserne føk, og mændene fløi —
og saa var haugen raseret.
Den samme eftermiddag kom der en familie bestaaende
av mand, kone og tre sønner. Den ældste av disse var en
gut paa 25 aar. Han havde fra sin barndom været lam i
benene, og forældrene trak ham paa -et sælskind. Dette
havde de gjort i alle de mange aar. Det var en vakker gut,
slank og velvoksen med langt, kulsort haar. Han var
tatoveret over næsen, det eneste tatoverte mandfolk jeg saa.
Han stod ellers i høi anseelse som angekok — troldmand.
Av vor overflod paa slæder forærte jeg disse folk en, forat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
