- Project Runeberg -  Arternes oprindelse gjennem naturligt udvalg / 1 /
159

(1889-1890) [MARC] Author: Charles Darwin Translator: Ingebret Suleng
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

159
alder af sit liv. Det maal, enhver skabning stræver
hen mod, er at bli bedre og bedre skikket for
sine vilkaar. Denne forbedring leder nødvendig
vis til en gradvis fremgang i legemsudstyr (organi
zation) blandt størsteparten af de levende , væsener,
verden over. Men her kommer vi ind paa et saara
vahskeligt emne ; ti naturforskerne har endnu ikke
fyldestgjørende kunnet afgjøre, hvad der skal for
staaes ved fremgang i legemsudstyr. Blandt
hvirveldyr kommer tydeligvis forstandsevnerne og
legemsbygningens større eller mindre lighed med
menneskets i betragtning. Man kunde tro, at om
fanget af den forandring, de forskjellige legemsdele
og organer gjennemgaar under udviklingen fra foster
til fuldvoksen tilstand, vilde være en tilstrækkelig
maalestok ved sammenligningen; men der gives til
fælder, som f. eks. blandt visse snylte-krebsdyrr
hvor flere legemsdele efterhaanden blir mer og mer
ufuldkomne, saa det voksne dyr ikke kan siges at
staa høiere end dets larve. Von Baer’s maalestok
synes at være den bedste og almindeligst anvende
lige — nemlig differentiations-graden", det vil
sige, det større eller mindre beløb forskjelligheder,
som raader mellem legemsdelene hos samme orga
niske væsen ( i voksen tilstand" vilde jeg gjerne
tilføie), samt deres specialisering", eller særlige
udformning, hver til sit forskjellige brug ; eller, som
Milne Edwards vilde udtrykke sig, det fysiologiske
arbeides mer eller mindre fuldstændige deling. Men
for at se, hvor dunkel denne sag er, behøver vi
bare at kaste et blik f. eks. paa fiskene, blandt
hvilke enkelte naturforskere regner dem for høiest
udviklede, der staar padderne nærmest, som haierne
f. eks. ; medens andre sætter de sædvanlige benfiske
høiest, fordi de har den mest udviklede fiskeform
og afviger mest fra de øvrige hvirveldyrklasser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:08:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arternes/1/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free