Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424
anses for af-arter, være fuldstændig ufrugtbare ved
krydsning; og derfor regner han dem for utvilsomme
arter. Slutter vi paa denne maade i en cirkel, saa
maa vi ganske vist indrømme, at alle i fri natur
opstaaede af-arter er frugtbare.
Vender vi os til af-arter, der enten er eller
antages at være dannet under røgt, saa er vi ogsaa
her for en del omgivet af tvil. Naar det for eks
empel anføres, at visse syd-amerikanske indfødte
tamme hunde ikke let parrer sig med europæiske
hunde, .vil enhver falde paa at forklare dette paa
den maade — og rimeligvis er det den rette — at
de nedstammer fra oprindelig forskjellige arter.
Alligevel er det en mærkelig kjendsgjerning, at saa
mange tamme racer, uagtet vidt forskjellige i ud
seende, er fuldstændig frugtbare ved krydsning ;
saaledes de mange sorter duer og kaal; saa meget
mærkeligere, naar vi husker paa, hvor mange arter
der er, som trods sin store lighed er fuldstændig
ufrugtbare, naar de krydses. Dog er der flere
maader at se sagen paa, som gjør afarternes frugt
barhed under røgt mindre mærkelig. Lad os for
det første bemærke, at man af den større eller
mindre ydre forskjel mellem to arter intet sikkert
kan slutte om, hvor stor deres gjensidige ufrugt
barhed er, og dette tør vel ligesaa lidt være til
fældet med hensyn til afarter. Hvad arter angaar,
er det sikkert, at aarsagen udelukkende stikker i
kjøns-organernes forskjellige beskaffenhed. Nu har
de foranderlige vilkaar, husdyr og dyrkede planter
har levet under, saa langt fra virket til at omdanne
forplantnings-systemet i retning af gjensidig ufrugt
barhedj at vi har gode grunde til at gaa med paa
den af Pallas fremsatte lære, som gaar ud netop
paa det modsatte, nemlig at saadanne vilkaar i
regelen bortrydder anlæg i den retning ; saa at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
