Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
596
rudimentære tænder i overkjæven hos unge drøv
tyggere, ligesom visse rudimentære knokler i benene
er af stor betydning, forsaavidt som de tilkjende
giver det nære slægtskab mellem drøvtyggere og
tykhudede. Hobert Brown har stærkt betonet, at
de rudimentære smaablomsters stilling er af aller
høieste betydning for græsarternes inddeling.
Der kunde anføres en mængde eksempler paa
karakter-mærker, hentet fra legemsdele, hvis fysi
ologiske betydning maa anses for meget ringe, men
som af alle indrømmes at være høist nj^ttige til
bestemt at afgrænse hele grupper. Saaledes for
eksempel, om der er en aaben forbindelse mellem
næseborene og munden, eller ikke — ifølge Owen
det eneste undtagelsesfri skillemærke mellem fiske
og krybdyr — underkjæve-vinkelens indbøining hos
pungdyrene — den maade, hvorpaa insekterne sam
menfolder sine vinger — enkelte blomsterdeles
behaaring hos græsarterne — hud-beklædningens
beskaffenhed, som håar eller fjær, blandt hvirvel
dyrene. Havde næbdyret været beklædt med fjær
istedetfor med håar, vilde dette ydre og betydnings
løse karakter-mærke af naturforskerne været regnet
for et væsentligt bidrag til at klarstille denne be
synderlige skabnings slægskabsforhold til fuglene.
De i og for sig uvæsentlige karakter-mærkers
betydning for inddelingen beror fornemmelig derpaa?
at de hænger sammen med mange andre mere
eller mindre væsentlige træk. Det er i virkeligheden
særdeles fremtrædende i naturhistorien, hvor vigtig
en saadan samling af flere træk er. Derfor kan
en art, som saa ofte bemærket, afvige fra sine
slægtninger i mange træk, baade af stor fysiologisk
betydning og af næsten almen gyldighed, og dog
ikke lade os i tvil om, hvor i systemet den skal
staa. Derfor har man ogsaa fundet, at en inddeling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
