Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
697
første forfatter, som har behandlet den i viden
skabelig aand. Men da hans meninger til forskjel
lige tider gik meget op og ned, og han ikke
indlader sig paa aarsagerne eller midlerne til arternes
forvandling, behøver jeg ikke her at gaa ind paa
enkeltheder.
Lamarck var den første, hvis synsmaader
angaaende denne sag vakte større opmærksomhed.
Denne med rette berømte naturforsker offentliggjorde
for første gang sine anskuelser i 1801 ; han udvidede
dem meget i sin Philosophie Zoologique", 1809,
og senere i indledningen til sin Hist. Nat. des
Animaux sans Vertebres", 1815. I disse værker
hævder han den lære, at alle arter, mennesket ind
befattet, nedstammer fra andre arter. Han har den
store fortjeneste først at have gjort opmærksom paa
sandsynligheden af, at alle forandringer saavel i den
organiske som i den uorganiske verden er en følge
af love, uden mirakuløs indgriben. Det, som for
nemmelig har ledet Lamarck til saadanne slutninger
om en gradvis forandring af arterne, synes at være
tilfældige, maade ’? Som f. eks. tænderne, der
vokser frem med nødvendighed, fortænderne skarpe
og skikkede til at bide istykker med, og jækslerne
fiade og tjenlige til at tygge føden; ti de blev jo
ikke skabt saadanne af denne grand; men det var
tilfældets værk. Og paa samme maade med andre
legemsdele, som synes at være tillempede for et
formaal. Men overalt, hvor alle de enkelte ting
tilsammen (det vil sige alle dele af et hele) traf
til at føie sig saaledes, som om de var lavet i en
bestemt hensigt, der blev disse, efter at have dannet
sig af sig selv paa passende maade, ogsaa bevarede ;
de ting derimod, som ikke var saaledes dannede,
de gik tilgrunde og gaar fremdeles tilgrunde". Vi
ser her det naturlige udvalg dunkelt antydet; men
bvor langt Aristoteles var ira fuldt ud at forståa
dette virkemiddel, viser sig i hans bemærkninger
om tændernes dannelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
