Hvad er kommissionshandel? 3 varen til kommittenten. Disse købmænds stilling maa derfor forklares saaledes, at de ,vel i alle forhold til tredjemand fuldstændig svarer til den moderne kommissionær, men at de overfor deres kommittenter kun er handelsfuldmægtige med prokura for en bestemt række af forretninger, hvis afvikling i det enkelte er dem overladt!'". Hvis man da her vilde stille sig paa Mollwos standpunkt og tillige indrømme ham, at retsreglen: »ved indkøbskommission forbliver ejendomsretten over den indkøbte vare hos kommissionæren indtil dennes tradition af varen til kommittenten", uden forbehold og uomtvisteligt er anerkendt af den moderne tyske handelsret? saa vilde man ikke som kommissionshandler kunde aner- kende handelsforretninger fra ældre tid, der iøvrigt i enhver henseende svarede til moderne kommissionsforretninger, naar man tydeligt kunde se eller slutte, at denne retsregel ikke tænktes virkende ved deres ud- førelse. Man vilde have forskellige tidspunkter at vakle imellem: det tidspunkt, da denne retsregel kan siges at have naaet almindelig aner- kendelse; det tidspunkt, da den første gang anerkendes af en domstol; maaske ogsaa det, da den første gang fremsættes, saa at den i det mindste kan antages fra da af at være skjult tilstede; men hvilket man end valgte, vilde man kun føres et kort spand af tid tilbage; forlangte man en domstols anerkendelse, næppe udover midten af det 19. aarh. — alle handelsforretninger fra før den tid, men iøvrigt af ganske samme art, vilde ikke kunne anerkendes som kommissionsforretninger. Dette standpunkts meningsløshed er da indlysende i dette meget grelle tilfælde; men de efterfølgende studier vil vise, at ganske det samme gælder om en ikke ringe mængde af andre retsregler, der nu regnes endog til kommissionshandelsrettens fasteste bestanddele. P- Kan man da ikke finde et fast standpunkt i en enkelt retskreds” samlede sum af retsregler, kunde man vente at finde det ved at tage sin tilflugt til en af retsvidenskaben fast formuleret og helst tillige af lovgivningen anerkendt almindelig definition. Det vilde da være naturligst at vælge den, der efter grundig overvejelse fandt optagelse i den al- mindelige tyske handelslovbog af 1861 som dennes art. 360: Kommis- sionår ist derjenige, welcher gewerbemåszig in eigenem Namen fir Rechnung eines Auftraggebers (Kommittenten) Handelsge- schåfte schlieszt. Ikke blot har nemlig denne definition i en i denne forbindelse uvæsentlig omredaktion hævdet sin plads i den nye tyske handelslovbog”, men den hviler paa code de commerce, hvis art. 96 lyder: le commissionaire est celui qui agit en son propre nom ou sous un nom social pour le compte d'un commettant, og den er herfra ogsaa gaaet over i en række andre landes handelslove i en i det væsentlige 1 Mollwo indl. 62. 2 Spørgsmaalet, om indkøbskommissionæren erhverver umiddelbart for kommittenten, forblev efter langvarig drøftelse ubesvaret i A. D. HGB; Grinhut er nærmest tilbøjlig til at besvare det bekræftende, ubetinget for den specielle vares vedkommende; Grinhut 428 --52. De højeste tyske domstole har dog i det mindste siden midten af det 19. aarh. stedse hævdet, at indkøbskommissionæren erhvervede for sig selv (Grinhut 433 anm. 9 og 442); efter emanationen af BGB synes denne opfattelse at have vundet saa godt som almindelig anerkendelse. Staub ll, 1421—24, anm. 27--36 cf. 1, 233, anm. 37. I dansk ret synes man principielt at hævde, at ejendomsretten straks ved varens tradition til kommissionæren gaar over til kommittenten, Lassen | 1, 750—52. 3 HGB. $ 388: Kommissionår ist, wer es gewerbsmåssig ibernimmt, Waaren oder Wertpapiere fir Rechnung eines anderen (des Kommittenten) in eigenem Namen zu kaufen oder zu verkaufen. 1"