4 I. kap. Kommissionshandelens ældste former. uforandret form. Men hvor megen autoritet denne definition derfor end er omgivet af, hvormeget den end stræber at indskrænke sig til den aller knappeste og nøjeste begrebsbestemmelse, er den dog ikke tilfredsstillende. Allerede inden den var blevet ophøjet til lovparagraf, advarede Goldschmidt tmod saaledes at gøre kontraheringen i eget navn til kommissionshandelens væsentligste kendemærke"; i den nyeste tid har derpaa Schlossmann ved en skarp og gennemført kritik blottet den indre modsigelse, hvorover den er konstrueret. Modsigelsen fremkommer derved, at man paa den ene side har villet udsondre kommissionæren som en særlig købmandstype, hvis virksomhed bestaar i. at han ,erhvervsmæssig" udfører handelsforretninger for andre ketmænds regning, og for hvis virksomhed en række særlige remmegier kommer 1 anvendelse, medens man paa den anden side har wilet ærme desvareken af. hvorvidt der foreligger en kommissionsforret- ning eller e:. afhængig af. om den, der for en anden har udført denne Destemte forreming. kar kontraheret i eget navn eller ej; og dette sidste sæniprenkt er vderligere bievet betonet ved en bestemmelse om, at de for skommisionshanjelen særligt gældende retsregler ogsaa kommer i an- vendelse, hvor en købmand. der ikke er kommissionær, overtager at af- lunte en hardeisforreming paa den angivne maade”. Med rette siger Sckrssmarn. st ved denne modsigelse mister definitionen og den deri cicæbte opstiling af en særlig kommissionærtype al betydning. Thi nss7 kocmm:ssionæren ikke ved udførelsen af den enkelte forretning paa særlig rrasde beretiiges og forpligtes som følge af, at denne enkelte formering udær ea del af hans almindelige erhvervsvirksomhed, men nam særlige ret og pligt er en konsekvens af udførelsesmaaden, kontra- henngez .: eget navn”, saa er det fuljstændig ligegyldigt, om han og- sa4 ellers "larer at afslutte forretninger 1 eget navn for fremmed regning, ve om han har gort sig denne virksomhed til et erhverv? Den virkelige met, saaledes som den fremtræder i de af de højeste teske domstole fældede domme, kan ds heller ikke siges at have accep- æret defte Sjste sandrunkt: 1 Jem fremtræder ganske vist den samme mune, men Seed anden maade nuanceret. Ogsas 1 dommene fast- ses den thevætnske sendæn mellem kontrahenng t fremmed og i eget DaVvn. en idet man gaar ud fra, at det ikke vel foræminsens afslut- ing Sedev 7 odtykkenig at være angiver om der ene zart kontraherer i femmad elar eget navn, men er af disse | udfere!sesmasder kan være > mm a - 2 am be É 3 » e sa . SNE em S". = le afs Sinende snierforstssen fe vel st de tø parter pålgere har luttet LJ … … - = S88S4T 72 forretninger 033 en af drone mrasder, eler &ert sbenngens form hj " . m En æ KJ sen oe - …-… … Gt K&D fem sgss sf ig Nemeænmin CNN: BUMNDSTIT ROME SIDSE nEigheder — w - -= … - "se ms Nr ON hbn] = eo SS de Mlåælle VID DO ODPSÅNSIS VÆR argt de 1esn Sss afgør man - … - . " « Aa Se ner 3 2 >= Ksæem ss” mliælde, år 1 21 18 AD TÆMIDYNSET ZITSÅRD RIVE S8g IPS. påa ganske hej 3 … nj & NØ " NSSS SSD - 5) NYSKELLK ARTS sen nd RETTERE SS EN OONSUDINVUSNO TRT z jete ords - ss k- syre FN w bike + JN nv in SSR Ng S bly Soy ba € Hand 5 20 der Domeeræ eat AT MND ORDET ONES OS STEN RT ON TR ge SON øgende am SN ARENSE TON SANNES NNE SAT RS ONS 2 TON "70 Tyra RDeskræerg RO SW De SAN TT NET RD TS SEN SA NEL TR ODINS ON ON ATOM FREE -EDRE EEe, SER FREE SE SL JE LER, GELSE SES SNOW mo org? STS N.S WET Tr ba =r" Senat Da TT RRS STONE so sT N NMN NER MARIUS sr" ere re Sae NER TT ERR NETTER OL NANSDTSTS Am 2 San DNON AD AN x ak øn 1 hb" EK "ne -… == MU -