Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Den europæiske Kommissionshandels ældste Former
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ve om v Genrer sg SE rr
8 1. kap. Kommissionshandelens ældste former.
Paa Jjustinians tid synes provision for mandatsudførelse i almindelig brug; man
tillod retsforfølgning til opnaaelse af provisionens erlæggelse: man drøftede endog
det spørgsmaal, om ikke provision maatte præsumeres. hvor en saadan ikke i for-
vejen var aftalt". Saa vel svnes mandatsreglerne at have fvyldestgjort kommissions-
handelens behov, at endogsaa kommissionærens selvindtrædelsesret kunde rummes
indenfor dem”. Naar dog kommissionshandelen næppe naaede en meget stor be-
tydning i det romerske handelsliv, beroede dette paa, at det romerske samfunds
konstruktion tillod en langt nemmere udvej til opnaaelsen af samme formaal; den
mand, der ønskede at anlægge en del af sin kapital i handelsforetagender, overdrog
den som peculium til en slave, ligesom han ogsaa paa andre maader kunde gøre
denne til sin stedfortræder”.
6. I Romerrigets sidste aarhundreder vender Vesteuropa efter-
haanden tilbage til stedse mere primitive omsætningsforhold. I Middel-
havets handelsomraade ligger lavpunktet i det 5.—6. aarh.;’ derefter
begynder langsomt en fremgang, fordi forbindelsen med Constantinopel
aldrig helt var bleven afbrudt; men et virkeligt opsving kommer først,
da det arabiske handelsomraade ved erobringer breder sig gennem Nord-
afrika helt hen til Spanien. Den store handelsomsætning, der her-
indenfor finder sted, kalder paanv handelsvirksomheden ril live i de
italienske bver; snart begynder paa Middelhavet, der en tid havde været
renset for handelsskibe ved Vandalernes røvertog, atter en udstrakt sø-
handel. Jo mere den byzantinske handels aktivitet tabte sig, des mere
steg den italienskes?; fordi forbindelserne saa hurtigt kunde mangfoldig-
gøres og næsten udelukkende var søforbindelser, opstod snart en fragt-
fart og dermed alle betingelser for en forladen af proprehandelen.
Allerede i det 10. aarh lader da nye handelsformer, der tillader stedfortrædelsen,
sig bestemt dokumentere. Disse nye handelsformer sammenfattes under betegnelsen
commenda eller (i venetianske kilder) collegantia; de nævnes første gang i et vene-
tiansk dokument fra aaret 976, og fra Venezia kendes dernæst en række dokumenter
herom fra aarene 1073—1139 og 1156—1182; fra Genua er de bevarede i no-
tarernes protokoller, af hvilke den ældste fra aarene 1155—1164 indeholder 432
indførsler derom; dertil kommer fra det 13. aarh. dokumenter fra Marseille og ind-
førslier af genuesiske notarer i Armenien og paa Cypern". Retsregler om commenda
findes i Tranis søret og kgr. Jerusalems lovbog, der er daterede 1063 og 1099, men
i virkeligheden er betydeligt yngre"; udførlige bestemmelser indeholder Pisas lov-
bog. der forefindes i en redaktion af 1233, men hvoraf den saakaldte sædvaneret,
der ogsaa omfatter reglerne om commenda, angives at være samlet 1160f’, og i
statuterne for den genuesiske koloni i Pera, der formodentlig tilhører det 13. aarh.;
for Venezia findes bestemmelser derom i den borgerlige lovbog af 1242 og søretten
af 1255, der imidlertid begge sandsvnligvis hviler paa ældre love”.
Commendaet forekommer i alt fald fra den sidste halvdel af det 11. aarh. i kilderne
i to hovedformer. I den ene er det et handelsselskab og dennes særlige betegnelse
er da ogsaa societas (maris): den ene deltager tsocius stans) indskvder ?.s af selskabs-
formuen, den anden (socius tractans, tractator) ” s, med den samlede selskabsformue
gør tractator forretninger påa een eller flere fremmede pladser; selskabets varighed
1 Leps. Zts. f. Hand. XX, 443—44.
?2 Goldsskmidt]. <.
3 lepe !. 2. 442. Silbersishmidt 9—19, 140,
6 jeg tor ikke, at Scsube indl. har met i at Detragte det 9. aarh. som .d:e Zeit der tiefsten De-
pression, die der Handel des Mittelmeergehietes . . .. erfahren hat”; cf. Hartmann: Die wirtschaftlichen
Anfånge Venedigs. Vierti. £. Soc.- u., Mirtsgesch. TI, 434442.
3 Hevd I, 64. 104 7.
$ Guldsaokmidr DSN anm. MM Silberssækbmidt 378 Weder Ad anm, VW. Schzube 107—8.
”Silbersskhmidets4$7–44, Q—63. Goldschmidt 178.
”" Om dennes destemmelser Webter 9% få.
Siitersshmidet 44 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
