Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Den europæiske Kommissionshandels ældste Former
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Derfor var det ham ogsaa umuligt at kontrollere kommissionærens
virksomhed selv paa et saa vigtigt punkt som med hensyn til den
pris, hvortil han for hans regning havde solgt eller købt. Ved
kontrollens umulighed maa det forklares, at det ikke synes kommittenten
meget magtpaaliggende at faa disse priser angivne; naar
kommissionæren sender remisser, angiver han i de aller fleste tilfælde blot disses
art og vægt, ikke nogen pris; den blev vel saa først kommittenten
bekendt ved en afregning, der, som vi ovenfor har set, maaske
først fandt sted aar efter. Det er da indlysende, at der maatte vises
kommissionæren en ganske ubetinget tillid fra kommittentens side, og
at der her var et meget svagt punkt, er sikkert; men al
handelsvirksomhed maatte i det hele taget i datiden udøves under saa mange
farer og var forbunden med saa stor risiko, at denne sikkert endnu
ansaas for forholdsvis ringe; den kommittent, der paa dette punkt kom
til at nære tvivl om sin kommissionærs hæderlighed, maatte afbryde
forbindelsen med ham — eller gensidigheden gjorde det jo eventuelt
muligt for ham at øve repressalier. Ad rettens vej kunde næppe noget
opnaas; det er formodentlig i slutningen af det 15. aarhundrede, at den
lybske ret endelig formulerer en retssætning, der ganske bestemt tager
sigte paa kommissionshandelen; det er en sætning, der ganske nøje
maler et billede af denne faktiske tilstand, og som mere er et godt
raad end en retsregel: deit ein borger einem andern borgere offte gaste
gudt mede to der sewerth to vorkopende to sinem besten, de genne de
dat gudt vorkopen schall, de is mechtich to donde vnde to latende in
aller mathe, vnde de em dat gudt belouet hefft, de mot em ock de
rekenscopp belouen; darvmme se ock malck tho wen he sin gut belouet
offte beuelet.[1]
Denne kommissionærens udstrakte handlefrihed præger ogsaa paa
andre punkter hans handlen; næsten overalt er hans udførelse af
kommissioner ganske gleden ind i hans egenhandel. Der er saaledes ingen
tvivl om, at han kunde overlade kommissionens udførelse til en anden,
enten ved at lade den konsignerede vare sende videre til en anden af
kommittentens forbindelser, eller ved en ligefrem substitution.[2] Hans
ret til at tilstaa kredit ses allerede af Johan Wittenborgs regnskabsbog;
han sælger gentagne gange Arnold Bardewicks varer paa kredit, men er
som regel saa forsigtig at lade disse kreditsalg indføre i byens
gældsbog.[3] Det samme viser Rigabrevene. Andreas v. Retem giver i et
brev Hans Burman i Lübeck fortegnelse over vareremisser og løfte om
snarlig afregning; han tilføjer: item so hebbe gy hir noch an schult by
25 mark, it steyt by eyn wyssen manne; han har altsaa solgt paa kredit,
forsikrer blot sin kommittent om, at manden er god nok[4]. Ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
