Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Den europæiske Kommissionshandels ældste Former
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62 I. kap. Kommissionshandelens ældste former.
35. Det er et nøjere studium af disse tre charter i forbindelse med,
hvad der ellers vides om disse ældste engelske kompagniers tilblivelses-
historie, der viser, at de var dannede ganske i overensstemmelse med
de samtidige hanseatiske kompagnier. Landsherrernes privilegier saavel
som charterne gjaldt alle engelske købmænd, der for deres handels
skyld tog længere ophold i eller kom til vedkommende by eller land.
Charterne og de deri indrømmede rettigheder gives til ,0omnes et sin-
gulos mercatores Anglicos, in iisdem partibus commorantes" eller ,ad
loca prædicta de cætero venientes et declinantes", eller til ,mercatores
(ibidem commorantes) et alias de dicto regno nostro ad partes prædictos
venturos"; de er end ikke begrænsede til købmænd fra England alene,
men omfatter ogsaa ,mercatores aliorum dominiorum nostrorum” d. v. s.
f. e. fra Irland. Som de hanseatiske kompagnier i udlandet som regel
omfattede købmænd fra alle Hansebyer, saaledes var ogsaa købmænd
fra alle den engelske konges byer berettigede til optagelse. Paa dette
punkt er det danzigske kompagnis forhold bedst oplyste; det bestod af
købmænd fra London, Lynn, Boston, Hull og en række andre engelske
byer!.
Formaalet for organisationen var ganske det samme: retten til at
vælge forstandere, en eller flere, der kunde give visse fælles bestem-
melser med købmændenes samtykke og fremfor alt den egne jurisdiktion.
Men vigtigst for denne sammenligning er det, at ogsaa disse ældre
engelske kompagnier kun omfattede de engelske købmænd i udlandet;
at kompagniorganisationens omraade kun var selve den udenlandske
plads, ikke strakte sig til hjemlandets byer. Først ved at indfinde sig
paa den udenlandske plads kunde den engelske købmand blive medlem,
i hjembyen var han medlem af en anden handelsorganisation. Som
den hanseatiske købmand var den engelske, der kom til Antwerpen
eller Danzig og dær optoges som medlem af kompagniet, i sin engelske
hjemby medlem af en for denne by særlig handelsorganisation; i alt
fald af vedkommende bys købmandsgilde, i dem af dem, hvor en nøjere
specialisering var indtraadt, f. e. særlig i London, hyppigst af the
mercers”, Mellem kompagnierne i udlandet og de hjemlige handelslav
bestod overhovedet paa dette tidspunkt ingen organisk forbindelse; de
udenlandske kompagnier var ganske selvstændige nyskabninger. Det
er en selvfølge, at eftersom kompagniet kun eksisterede paa den uden-
landske plads, eftersom der alene dær kunde finde medlemsoptagelse
sted, var ogsaa kun den udenlandske plads dets bestyrelses sæde. Selv
under den store omdannelse af kompagnierne i det 16. aarh., der senere
skal skildres, vedbliver dette oprindelige forhold for merchant adven-
turers vedkommende at være virkende. Paa dette punkt har tilbage-
slutningens vanskelighed vist sig; de forskere, der først nøjere under-
søgte merchant adventurers historie, gik ud fra, at kompagniet i London
1 Daenell 1, 66, anm. 1.
? Schanz 1, 339. 40,
3 Ret ubestemt dog Schanz I, 41. Derimod Ehrenberg Hamburg 28: Die Gilde hatte eine
doppelte Organisation, zu Hause und in Antwerpen. Der Hauptvorstand in London bestand aus dem
Governor nebst seinen Deputies und Assistants, wåhrend in Antwerpen nur ein Deputy oder Courtmaster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
