Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Den europæiske Kommissionshandels ældste Former
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Engelsk handels former. 63
paavist, at selv efter kompagniets omdannelse vedbliver dets hoved-
styrelse at have sit sæde ,beyond the seas" d. v. s. paa fastlandet!;
i denne henseende bestaar da dette ene, mest ansete kompagnis om-
dannelse blot i en udvidelse. Men netop denne omstændighed bestyrker
den her fremsatte opfattelse af de ældste engelske kompagniers organi-
sation.
Hvor handelen afføder saa ganske ensartede ydre organisations-
former, er det tilladt at formode, at ogsaa de indre former har været
overensstemmende”. Stærkt fremtrædende er jo ogsaa i de engelske
kompagnier handelens geografiske specialisering?; naar chartet til de
engelske købmænd i Preussen tillige omfatter Skaane, ser man ganske
tydeligt, hvorledes denne handelsrejse foretoges, hvorledes den endnu
eventuelt kunde afbrydes ved et ophold paa Skaanemarkedet. Saaledes
er disse kompagnier egentlig formede over proprehandelen; den absolute
selvstændighed, der ogsaa fra den engelske konges side indrømmes dem,
den absolute mangel paa kontrol fra hjemlandets side forudsætter en høj
grad af uafhængighed og selvstændighed hos kompagniets enkelte med-
lemmer. Forsaavidt som da den egentlige proprehandel ogsaa indenfor
den engelske handel i løbet af dette tidsrum maa antages tildels at være
opgivet, at være veget tilbage for en handel ved stedfortrædere", kan
en deraf udviklet kommissionshandel sikkert kun antages at have fundet
sted i en form, der indrømmede kommissionæren en lignende grad af
selvstændighed som indenfor den hanseatiske handel; særligt maa den
sikkert have været forbundet med en betydelig egenhandel. Det vil da
ogsaa senere ses, at da denne selvstændighed ophører, er det, kom-
pagnierne omdannes.
Men det tør paastaas, at det 15. aarh. igennem bevarede de engel-
ske kompagnier i alt ydre denne form. De opnaaede, særlig i Ant-
werpen 1446 6. aug.”, betydeligt udvidede privilegier, de fik deres
organisationsret andre steder anerkendt af landsherrerne; men deres
egen organisation vedblev af have samme form, i denne tid indtraadte
ikke deri væsentlige forandringer, den ene engelske konge efter den
anden stadfæstede det 15. aarh. igennem merchant adventurers charter
af 1407 uden tilføjelser og uden ændringer?., Fra det 16. aarh.s be-
gyndelse ser man, at nu er det gamle charter ikke længere tilstrække-
ligt; nu kræves der nye bestemmelser, der langsomt vokser frem til en
mit der nåthigen Zahl von Assistants die ,,Court" bildete. Das Hauptvorstand in London hatte sehr weit-
gehende Befugnisse: er durfte selbst die Statuten åndern. Die Court in Antwerpen dagegen durfte sie nur
ausfihren, ungehorsame Mitglieder strafen, Streitigkeiten schlichten u. dergi. – Cunningham Il, 121
omtaler .the principal court at London", dog gælder hans udtalelse, som det synes, kun tiden efter restau-
rationen, hvor den er mere berettiget, omend formelt urigtig.
1 Lingelbach Transact. Roy. Hist. Soc. 16, 51 -61.
2? Herfor kan ogsaa anføres, at man finder eksempler paa, at engelske købmænd staar i societets-
forbindelse med hanseatiske paa ganske samme maade som disse indbyrdes, Hirsch 192; og at de
engelske købmænd endog 1379 søgte optagelse i Hanseforbundet. Daeneltl I, 52.
3 Som i de tyske byer danner den geografiske specialisering ogsaa i engelske undertiden grundlaget
for købmændenes lav; saaledes findes i Lynn 1422 Preussen- Skaane- Bergen- og Bordeauxfarere. Dae-
nell I, 75.
+ Af saadanne nævnes i det ovfr. 61 anm. 2 anførte brev af 1359 i alt fald handelsknægten: pur
destourber noz marchantz ne lour vallettes ou servantz, gils ne peussent franchement et peisiblement
vendre et achater lour marchandises.
5 Schanz Ill, 163 - 70, Urk. Beil. nr. 5.
é Schanz Il, 544: -47. Sidste uforandrede stadfæstelse af Henrik 7 1500, 9. novbr. Urk. Beil.
nr. 118.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
