Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sejrens betydning. 69
Med rolig dristighed kunde den engelske handel give sig ind i
denne nye udvikling. Næppe nogen vare, selv ikke metalvarerne,
naaede endnu klædet, det vigtigste beklædningsstof, i magtgivende be-
tydning for handelen, overalt var der opvokset et stort og stadigt masse-
forbrug deraf, som let lod sig udvide, i alt fald i Nordeuropa. Denne
vare beherskede England nu ganske, og det netop indenfor de sorter
deraf, der var genstand for massekonsumtionen; overalt kunde den
engelske købmand være sikker paa at finde afsætning af sit klæde saa
godt som helt i de kvantiteter, konsumtionen overhovedet kunde aftage.
Derfor er det, at den engelske købmand det 16. aarh. igennem er gen-
nemtrængt af en sejrsbevidsthed, der hyppigt vækker bitterhed hos andre
landes købmænd, der taler om hans stolthed og arrogance, medens de
dog alle maa anerkende den grund, hvoraf den er oprunden. Stærkest
lyder klagerne herover i slutn. af det 16. aarh. i Tyskland; de gælder
saavel de engelske købmænds rent personlige optræden som hele deres
” maade at gøre forretninger paa. Hele den stramme ordenshaandhævelse
blandt Englænderne indenfor ,the mart town", faktoriet, vækker mis-
stemning. Købmænd af andre nationer indtager deres maaltider hos
deres værter, de engelske købmænd spiser i fællesskab hos to eller tre
engelske værter, hvor daarlig plads der end er, naturligvis ,forat de
des bedre og ubemærket kan drive deres hemmelige engelske monopoli-
stiske praktiker. Har man handlet med een Englænder, og staar i
begreb med at afslutte en forretning med en anden, saa ved han straks
besked med den tidligere handel, naar man igen kommer til ham efter
spisetid". Megen harme vakte den fornemme maade, hvorpaa de engelske
købmænd behandlede deres kunder; de behøvede ikke at rejse fra by
til by for at skaffe deres tøjer afsætning, de kunde tvinge kunderne til
at opsøge de faa pladser, de valgte til deres stapelpladser, og for bedre
at kunne øve kontrol indskrænkede de disses antal saa meget som mu-
ligt; endda holdt de selv her ikke altid deres varer til salg, men saa
vidt muligt kun bestemte dage i ugen, de saakaldte ,show days" eller
»toeneeltage”", som regel mandag, onsdag og fredag i hver uge’; paa
andre dage kunde der kun afsluttes handler om tøjer, der var besig-
tigede en af disse dage. Ved saadanne forholdsregler skærpede de kon-
kurrencen mellem køberne og søgte derved at holde prisen oppe, for-
uden at de, hvor det lod sig gøre, indbyrdes traf bestemte aftaler om
priserne; netop derfor vakte særlig toeneeldagene, ,denne kolossale hof-
færdighed, at de kun lader deres tøjer bese tre dage i ugen, ligesom
store herrer og potentater, der paa grund af deres mange forretninger
plejer at bestemme sig særlige audiensdage" ?”, saa stor harme, at Eng-
lænderne dog ogsaa, i det mindste da stemningen mod dem i Tyskland
var bitrest, maatte opgive at fastholde dem. |
Hele den faste ordning af den engelske handel, der ytrer sig i saa
mange andre forholdsregler: fastsættelsen af de betingelser, hvorpaa salg
af engelsk klæde overhovedet maatte afsluttes, den stærke modstræben
I! Lingelbach 88—90.
2 Ehrenberg Hamburg 211—12.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
