Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70 Il. kap. I. Den engelske kommissionshandels historie.
mod kredittilstaaelse, de kraftige bestemmelser mod købere, der ikke
havde overholdt deres forpligtelser, særlig selve reguleringen af eks-
porten, der som regel kun var tilladt paa de af kompagnierne valgte og
charterede skibe (appointed ships) til de af kompagniet fastsatte tider,
lader sig kun forstaa og forklare ud fra, at den engelske handel
ved det engelske klædes sejr over den nederlandske tekstil-
industri havde vundet et faktisk verdensmonopol over den
vare, der dannede dens basis. Og herudfra maa det ogsaa for-
klares, at det lykkedes de engelske kompagnier at gennemføre og nogle
af dem gennem aarhundreder at hævde det nationalitetsprincip, som
Hanseforbundet forgæves havde søgt at skaffe anerkendelse. Principielt
var det en grundlov for dem, at ingen engelsk købmand maatte give
sine varer i kommission til en købmand af fremmed nationalitet, saalidt
som han maatte give dem i kommission til et ikke-medlem, og ligeledes
paalagde merchant adventurers ordrer medlemmerne visse indskrænk-
ninger med hensyn til udførelse af kommissionsforretninger for frem- "
mede’. Men om alle disse forholdsregler maa det hævdes, at det er
ikke den engelske købmands eller den engelske nations særlige med-
fødte karakter, der skaber denne skrappe ordning, saaledes at monopolet
opnaas igennem den”; det er tværtimod det allerede tilkæmpede faktiske
varemonopol, der muliggør ordningen, hvorved saa den engelske handels
karakter særpræges, og den engelske "købmand faar sin særegne maade
at føre sin forretning paa.
41. Men det er da vel værd lidt nøjere at undersøge selve den
sejr, der fik saa gennemgribende betydning for al engelsk handel, at
paapege dens omfang og begrænsning og at søge dens indre aarsager.
I virkeligheden var sejren, i det øjeblik den vandtes, stærkt begrænset.
Den var ikke fremkaldt ved den engelske tekstilindustris overlegne
teknik, hvad selve fremstillingen af varen angik. Hvor lidet den ældste
engelske tekstilindustri magtede af sig selv at gøre tekniske fremskridt,
ses bedst af den skæbne, tilvirkningen af kamgarnsstoffer havde. I
kamgarnsstofferne er selve vævets struktur efter stoffets færdigbehand-
ling synlig; fremstillingen af finere stoffer beror her for en stor del paa,
at det lykkes at opfinde og teknisk muliggøre nye kombinationer af
kæde og islæt, saa at selve vævningen skaber nye mønstre. Men det
var en opgave, som den ældste engelske kamgarnsindustri, der havde
sit sæde 1 Norfolk, ikke formaaede at løse; i det 16. aarh. er den
i stadig tilbagegang”, indtil den stærke indvandring af nederlandske
vævere under Elisabeth fremkalder en forandring. I tilknytning til den
gamle, hensygnende kamgarnsindustri skaber disse nu de saakaldte , new
1 Lingelbach 94—95, 92—93. Der indrømmes medlemmerne ret til at sælge ikke-engelske varer
for fremmede kommittenter, bosatte i fremmede lande. | øvrigt maa det bemærkes, at selv i engelsk
handel lod nationalitetsprincipet sig ikke opretholde, hvor handelsforbindelserne var mere udviklede og
nationaliteten beslægtet; netop samtidig med, at merchant adventurers i principet hævdede forbudet mod at
benytte fremmede som kommissionærer, særlig til salg af engelsk klæde, giver kompagniets medlemmer
i stor udstrækning deres klæde i kommission til hamburgske købmænd, hvorom henvises til 3. kap.,
1. afsnit.
2 Se herimod Ehrenbergs svævende betragtninger over ,natur, folk og regering", I. c. 12 ff., 35 ff.
og den paafølgende lidet opbyggelige polemik mellem ham og Høhlbaum Hans. Gbl. VII, 1895, 183—95;
1896, 212 –21.
3 Lohmann 85—87.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
