72 Il. kap. I. Den engelske kommissionshandels historie. raade at gøre tekniske fremskridt, der bragte den paa højde med, hvad udlandets hidtil havde formaaet. 42. Saaledes nøjere betragtet indskrænker da Englands sejr sig til alene at gælde fremstillingen af det ufærdige, ufarvede klæde, og det er da ogsaa, som allerede nævnt, eksporten heraf, der i det 15. og 16. aarh. er i stadig stigen. Spørger man derfor om sejrens indre aarsager, vil det ses, at man ikke blandt dem kan nævne en overlegenhed i selve tekniken; den er bleven vunden ikke ved varens forbedrede kvalitet, men ved prisens reduktion. Formentlig var det engelske halvfabrikat bedre end det tilsvarende udenlandske, men det afgørende maa sikkert have været, at det i forhold til sin kvalitet var billigere!; det forklarer ogsaa bedst den forholdsvis hurtige og absolute sejr. Aarsagerne til prisreduktionen ligger nær. Den første er, at den nederlandske industri var henvist til at arbejde med samme raastof som den engelske, og at dette raastof var den engelske uld; det er da indlysende, at den engelske væver maatte have selve sit raastof billigere end den nederlandske. Dette naturlige fortrin fremhævedes ved en meget kraftig toldbeskyttelse; paa Henrik 7.s og Henrik 8.s tid beløb eksporttolden af uld sig for stapel- . købmændene til 33%, for ikke stapelkøbmænd til 70% af værdien, medens eksporttolden af klæde for engelske og hanseatiske købmænd kun var henimod 20 af værdien, for fremmede købmænd ikke helt 8%/0; et forhold, der vedvarede lige til 1557. Og hertil kommer saa transport og lagringsomkostninger, stapelkøbmandens avance?, svind og ødelæggelse af varen ved forsendelsen. I meget høj grad maatte derved raastoffet fordyres for den nederlandske industri, i ganske kolossal maalestok for den italienske, der ønskede at bringe sin højt udviklede teknik i anvendelse ved at arbejde med verdens bedste raastof”, Dette forhold gav den engelske tekstilindustri et mægtigt forspring, hvor maalet var klædeprisens reduktion. Ganske i samme retning virkede den anden aarsag: kapitalens for- øgede indflydelse paa selve produktionen. Det er ikke her stedet at forsøge en udredning af det meget vanskelige spørgsmaal om den op- rindelige kapitaldannelse", blot indenfor England; jeg maa nøjes med at nævne et par af de faktorer, der kan antages at have øvet en betydeligere indflydelse til dannelse af kapital i den engelske købmands haand. Vistnok havde England stedse haft en meget stor avance paa det gennem aarhundreder fortsatte salg af uld til kontinentet; det maa antages, at kontinentet for en stor del havde maattet dække sine uld- indkøb ved betalinger i rede penge, og at det samme var tilfældet, jo I! Daenell I, 73, anm. 2. Hirsch 250—852. 2 Schanz I, 441. 3 Schulte 1, 593. Allerede ved forsendelsen fra produktionsstedet til den engelske kyst stiger ulden med 50% af indkøbsprisen. 100 pd. uld, der føres fra England til Firenze, stiger med 262—319 9/9 af indkøbsprisen, og heraf er kun en meget ringe del sælgerens avance; de 100 pd. købes i England for 10lje flor. gylden, sælges i Firenze for 38 å 44 fl., heraf er 13!/4 fl. transportudgifter, 12 fl. tab ved svind og ødelæggelse af varen, kun 2 å 8 fl. avance. Sombart Il, 222. 4S Søombarts dristige theori om grundrentens afgørende betydning for den oprindelige kapitaldannelse er i den nyeste tid fra flere sider blevet meget skarpt kritiseret, saaledes af v. Below: Die Entstehung des modernen Kapitalismus. Histor. Zts. 91 (1903), 432 ff.; I. Strieder: Zur Genesis des modernen Kapitalismus. Leipz. 1904; A. Nuglisch: Zur Frage der Entstehung des modernen Kapitalismus JNSt. 83 (1904), 238 -51; R. Håpke: Die Entstehung der groszen birgerlichen Vermågen im Mittelalter JGVV. N. F. 29 (1905), 1051 —87 og flere andre.