- Project Runeberg -  Studier i engelsk og tysk Handels Historie /
73

(1907) [MARC] Author: Erik Arup - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kapitalen i varehandelen. 73 mere den engelske klædeeksport tiltog i omfang?. Begge varer var af naturen selv gjort til saa godt som et monopol for den engelske handel, og det kan næppe betvivles, at monopolet har givet sig udslag i en særlig høj avance, saa at den engelske købmand mere end maaske andre landes købmandsstand har formaaet at samle sig kapital ved selve sin handel. Men det kan dog ikke helt overses, at netop England med sin stedse voksende tekstilindustri, der fremkaldte en hurtig befolknings- forøgelse først i byerne, senere i visse landdistrikter, har frembudt særlig gunstige betingelser for en kapitalaccumulation gennem grund- rentens stigning ?, Sikkert er det, at der i midten af det 16. aarh. i den engelske købmandsstands haand var samlet en ikke ringe kapital, der forlangte anvendelse. Og denne kapital var ret jævnt fordelt over større kredse af købmænd”; den blev derfor ikke som de enkelte, langt rigere tyske handelshuses kapitaler absorberet af den store pengehandel, der syntes at love en langt større profit end varehandelen!; den store pengehandel havde overhovedet sit sæde paa kontinentet, selv den engelske regering optog sine laan i Antwerpen, og først Thomas Gresham kunde udkaste den dristige tanke at lade den financiere sine foretagender i England selv. Disse forhold tilsammen bevirkede, at den opsamlede købmands- kapital i England søgte anvendelse og i alt fald til slutn. af det 16. aarh. vedblev fortrinsvis at søge anvendelse i varehandelen. Den stigende almindelige velstand havde forøget konsumtionen af en række varer; kapitalen i den driftige købmands haand brugtes til at skaffe disse varer hentede til England af Englænderne selv eller til saa dristige spekulationsforetagender som farten til Archangel (1554), der dannede udgangspunktet for forbindelsen med Rusland. Denne stærkere aktivitet, der saaledes var begyndt allerede før Elisabeths thronbestigelse, fik efter 1560 end mere kraft, fordi den støttedes ved den pengerigelighed, der nu endelig viste sig at være den betydningsfuldeste følge af Amerikas opdagelse. Møntforringelserne ophørte, og det engelske pengevæsen fæst- nedes; de stedse stigende priser lovede godt udbytte af selv de dristigste handelsforetagender; kapitalen i de foretagsomme købmænds hænder forøgedes, der begyndte endog at danne sig en særlig klasse af penge- kapitalister, hos hvem det var lettere at opnaa laan til driftskapital ?, Derfor er det, at i Elisabeths tid kommer til fuldt gennembrud i den engelske varehandel det kapitalens herredømme, der allerede længe havde arbejdet sig frem ogsaa indenfor produktionen, og som dær havde fremkaldt overgangen fra haandværk til hjemmeindustri. Selve hjemmeindustriens gennembrud falder udenfor dette arbejdes rammer. Den er trængt igennem som herskende bedriftsform i den ! Cunningham Il], 13. Schanz Il, 488, 494 ff. At Englænderne føre ,viele tausend alte voll- wichtige Reichsthaler aus Deutschland" er henimod 1600 ogsaa et af de tyske klagepunkter imod dem. Ehrenberg Hamburg 212. 2 Sombart I passim, men for Englands vedkommende særlig 309—11. 3 | midten af det 14. aarh. er der i England kun 169 rige købmænd, i 16. aarh. mere end 3000 — dog beror denne sidste angivelse paa Wheelers udsagn, hvis tilforladelighed maaske er omtvistelig. Schanz I, 28—29. Til sammenligning mellem engelsk og tysk kapitalfordeling i det 16. aarh. cf. Ehrenberg Hamburg 2. 4 Sombart I, særlig 263 ff. 3 Cunningham Il, 5, 12—14.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Nov 12 01:32:41 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arupstud/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free