- Project Runeberg -  Studier i engelsk og tysk Handels Historie /
111

(1907) [MARC] Author: Erik Arup - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Pengeimport til Tyrkiet. 111

penge eller ædelmetal ud af riget, skulde miste sin medlemsret; men en anden
ordre tillod dog import af penge til Tyrkiet fra fremmede lande, dog kun saaledes,
at hvis et medlem sendte et større beløb i penge end halvdelen af hans stint,
skulde han af det overskydende betale 10/0". Ogsaa det andet kompagni søgte at
hindre, at dets medlemmers handel i Levanten kom til at bestaa i en ombytning
af penge mod vare. Atter naturligvis skarpest, naar pengene eksporteredes fra
England selv; i 1615 fastsatte ogsaa det som straf herfor tab af medlemsret, fordi
eksport af penge var forbudt ved lov, og mange medlemmer led tab ved, at kom-
pagniets skibe standsedes og maatte losse igen paa mistanke om pengeeksport”,
Alligevel faar man dog det indtryk, at saadanne ordrer mest var beregnede for
regeringen og offentligheden. Under fremstillingen af kompagniets skibsfartpolitik
er det set, at import af penge til Levanten stadig omtales som gængse trafik, at
skibsfartsordrerne nævner penge jævnsides med engelske varer, at et medlem i
1625 endog sender to skibe afsted i ballast med penge til at opkøbe Levantvarer
for; i 1627 2. aug. forbyder kompagniet private skibe at gaa fra Livorno til Le-
vanten med penge og saaledes drive priserne dær i vejret”, Aarsagerne var atter
her, at Englands behov for levantinske raastoffer i denne periode var stærkere end
. Tyrkiets behov for engelsk klæde, at handelen for at tale i datidens sprog hyppigt
gav en for England ,ugunstig" handelsbalance, der maatte dækkes med penge, og
at derfor forbud mod pengeeksport fra England ikke overholdtes eller blev omgaaet.
Og da forbindelserne med Italien og formodentlig ogsaa Spanien, hvor i alt fald
de private engelske skibe vistnok ofte anløb Cadiz", blev fastere, kunde der med
lethed herfra til Levanten sendes penge, der næppe altid var et ved salg af engelske
varer fremkommet provenu.

75. Tilbage staar for denne periode at omtale visse punkter ved-
rørende selve forretningsafslutningerne paa Levantpladserne. Her maa
man først erindre om kompagniets grundform, at det ikke var et joint-
stock kompagni, hvor medlemmerne drev forretning for fælles kapital
og regning, men et reguleret kompagni, hvor hvert enkelt medlem hand-
lede for egen regning, og hvor faktorerne derfor kun overfor deres
principaler havde at staa til regnskab for det økonomiske resultat af
deres virksomhed”, Alligevel var dog afslutningen af en handel ikke
overladt den enkelte faktors eller principals forgodtbefindende; det var
jo netop et formaal ved handelens organisering i et kompagni, at dette
skulde udøve en kontrol, regulere handelen saaledes, som alle med-
lemmers tarv syntes at fordre. Derfor gaves der forskrifter for, paa
hvilke betingelser en handel maatte afsluttes eller rettere, paa hvilke
den ikke maatte afsluttes. Herved opstod der let en kollision mellem
kompagniet som helhed og den enkelte principals eller faktors interesse,
der ofte gjorde det umuligt at faa disse forskrifter overholdte. Det var
meget vanskeligt at trække de rette grænser mellem en regulering til
gavn for alle og den enkeltes handlefrihed; denne omstændighed og,
som ovenfor nævnt, mindelser om de udenlandske pladsers selvstændig-
hed i ældre tid, gjorde, at det i det mindste for de tidligere perioder
af kompagniets historie er mindre korrekt at tale om en regulering af
betingelserne for den enkelte handels afslutning fra kompagniets side —
i virkeligheden overlod det denne regulering til faktorierne selv og

1 Brit. Mus. Harleian mss. nr. 306 ordre 50 og 25.
2 General ordinances $ 9. R. O. 147, 1471.

3 R. O. 148, 172.

S Masson, 125 efter Savarv.

5 Hewins 29.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:09:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arupstud/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free