Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112 ll. kap. I. Den engelske kommissionshandels historie.
nøjedes med at stadfæste de beslutninger, faktoriet havde vedtaget herom,
og derved give dem større autoritet.
Det laa da i faktorernes egen haand, naar de samledes til ,,nations-
forsamling" af hele faktoriet, at bestemme, hvor der i denne henseende
skulde reguleres; de forskrifter, de vedtog, drejede sig særlig om to
punkter. Det ene var de priser, hvortil der maatte købes og sælges,
særlig den pris, hvortil det engelske klæde maatte sælges. Det var
kun naturligt, at faktorerne bestræbte sig for at holde denne pris høj;
det maa blot huskes, at det dog ikke alene var i egen eller mere i
principalernes interesse, bagved laa ogsaa hensynet til og frygten for
klædemagerne hjemme i England, der vilde raabe ligesaa højt op, naar
der var nedgang i den pris, kompagniet kunde byde, som naar det
købte færre varer. Det maatte gælde om at holde et nogenlunde fast
opkøb og en nogenlunde fast pris, ogsaa fordi den købmand, der som
faktoren sælger til detailhandlerne, altid vil søge at imødekomme detail-
handelens bestemte ønske om faste priser. Vistnok vil det derfor i det
hele taget være retfærdigere at sige, at faktorernes bestræbelser gik ud
paa at holde faste priser, ikke paa at holde høje priser. Naar man
senere saa heftigt angreb kompagniet paa dette punkt, er det kun rime-
ligt at bemærke, at det kan konstateres, at enhver hindring eller af-
brydelse af handelen af hensyn til prisen altid havde sin grund i et
derom udtalt ønske fra faktorernes side. Ved de i forhold til nutiden
ringe tilførsler og ringe omsætning lod alle markeder sig dengang let
demoralisere, og det var lettere at søge gennemført en fast aarlig til-
førsel, der svarede til konsumtionen; det søgtes opnaaet gennem skibs-
fartpolitiken. Men man kan sikkert paastaa, at det ikke lod sig gøre
at drive det engelske klædes pris i vejret ad den vej; det viste sig
hver gang, at en afbrydelse eller indskrænkning af tilførslen fra det
engelske kompagnis side, der varede længere end Levantmarkedets til-
stand berettigede, øjeblikkelig medførte forøget tilførsel af Venetianere,
Hollændere eller senere Franskmænd.
Naturligvis greb faktorerne undertiden til tvangspriser. I 1612 16.
apr. vedtog forsamlingen i Aleppo, at ingen faktor i de næste fire
maaneder maatte sælge blaat kirsey under 25 daler pr. stk. under bøde
af 10 dl. pr. stk. solgt til lavere pris. Denne ordre fornyedes 22. juli
at gælde til 16. decbr., men bøden fordobledes, vel fordi den lavere
bøde ikke havde hindret overtrædelser. Naturligvis hindrede den højere
bøde det heller ikke; mange brød ordren, men slap for at betale bøden,
blot fordi de tilstod; kun een vilde ikke tilstaa, og han dømtes saa af
konsulen; sagen var, at der var indskrevet i markedsbogen, at han
havde solgt 100 kersies ganske rigtigt til 25 dl. stk., hans mægler
meddelte imidlertid, at han kun havde faaet betaling for 887. Saa op-
gaves for en tid forsøg paa ad denne vej at regulere priserne, dog kun
for at dukke op igen i krisetider.
Det andet punkt var salg paa kredit. Mange handler i Levanten
var dengang og senere byttehandler, omtuskning af engelsk klæde mod
1 R. O. 147, 125!.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
