118 II. kap. I. Den engelske kommissionshandels historie. skibe i passende tid til eksport af klæde og andre varer, dog at de overholdt den af kompagniet fastsatte tid for indladning og afgang. Denne tilladelse ser man benyttet i den følgende tid, saaledes i april 1641!; og ved denne ordning var da kompagniet endelig naaet til en regelmæssig eksport. 80. Denne ordning synes at finde sin retfærdiggørelse i de 20,000 stk. klæde, som kompagniet i 1643 triumferende kan erklære som sin aarlige eksport, og i, at denne utvivlsomme opgang fandt sted uden kriser, medens den foregaaende periode med dens vekslende skibsfart- politik var endt. med krisen i 1630. Heller ikke er den genstand for nogen strid; der er ingen modstand mod den indenfor kompagniet, den fremkalder ingen angreb paa det udefra. Naturligvis kan man sige, at alt dette var ikke skibsfartordningens skyld, men fremgangens, at i tider, hvor der tjenes penge, er tilbøjligheden til kritik svagere — dog maa det i det mindste indrømmes, at kompagniets politik i 30erne og de første aar af 40erne nøje passede til fremgangen. Bagved disse aars politik, ja, man kan sige bagved hele kompagnidannelsen, laa bestræ- belser, som menneskene aldrig helt vil høre op med at anse for tildels berettigede, bestræbelser for at afpasse tilførsel eller produktion efter konsumtionen; lade hin stige eller falde med denne og saaledes hindre ødelæggende kriser. Det gennemførte det engelske Levantkompagni indenfor sit omraade i disse aar med held. Ved saadanne forsøg er der store vanskeligheder. Det er vanske- ligt i tilbagegangstider at indskrænke tilførsel eller produktion eller at formindske omkostningerne derved saaledes, at de svarer til den ringere pris, der kan opnaas. Det er maaske end vanskeligere i fremgangs- tider at modstaa fristelsen til ved knap tilførsel eller produktion at søge at opnaa en meget højere pris. Jeg tror, at i disse aar undgik kom- pagniet denne fristelse; at dets tilførsler ret vel holdt skridt med den forøgede konsumtion. Hvis dette ikke havde været tilfældet, vilde ikke blot den fremmede konkurrence, som kompagniet selv vidste, det havde udenfor sine døre, have fremkaldt veklager fra faktorerne; men der vilde have vist sig andre tegn: medlemmerne selv vilde have vidst, at tilførslerne var for smaa, og de energiske af dem vilde paa alle maader have omgaaet kompagniets bestemmelser eller søgt at faa dem for- andrede; folk udenfor kompagniet vilde snart have opdaget, at der her var en gunstig lejlighed til at tjene saa godt, at de kunde betale de bøder, kompagniet krævede, hvis de da ikke kunde snige sig fra dem. Naar man kommer lidt ind i 40erne, ser man, at dette, hvortil der i den foregaaende tid kun har været svage tilløb, nu sker i stedse sti- gende omfang; et bevis for, at nu svarer kompagniets tilførsler ikke længere til forøgelsen i konsumtionen. 81. For utilfredse medlemmer var der en sikker vej, det var den over Italien, Livorno var nu blevet en fast anløbsplads for kompag- niets skibe. 1 R. O. 149, 209, 297— 98. 150, 10—11.