Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Livorno. 119
Som skema for disses farter kan man sikkert tage certepartiet med Aleppo-
skibet jul 1631, det skulde gaa til Livorno og blive dær i 15 å 20 dage for at losse
og indtage ladning, saa gaa til Zante (3 dage), derfra til Scanderoon (30 dage), til
Cypern (40 dage), atter til Scanderoon (50 dage) og saa direkte hjem til London".
De fordele, de italienske markeder bød kompagniet som supplement til Levant-
markederne, er allerede fremhævede; at Livorno blev Italiens hovedpladgs, skyldtes
meget den toskanske storhertug Ferdinand I’s (1587—1609) iver for denne sag.
Mest droges de fremmede købmænd til Livorno, fordi dens havn var bleven gjort
fri, saa at de fremmede skibe kun havde ganske ringe afgifter at udrede; ikke blot
vaagede storhertugen med stor omhyggelighed over havnens frihed og dens neu-
tralitet i krigstilfælde”, men Thom. Mun beretter, at han endogsaa af sin egen
formue ydede de fremmede købmænd driftskapital mod lav rente; Mun selv havde
han saaledes for et aar ydet et meget stort endog rentefrit laan, som denne straks
havde anvendt til opkøb af Levantvarer. Men derved havde han ogsaa opnaaet, at
Livorno fra at være en fattig lille flække i 1630erne var vokset op til en smuk og
anselig by”.
Allerede fra slutningen af 1620erne havde der da fortrinsvis i
Livorno, men ogsaa i andre italienske byer som Genua, Neapel, Mes-
sina dannet sig større kolonier af engelske købmænd, der dels drev ren
italiensk handel, d. v. s. solgte engelsk klæde og betydelige kvantiteter
fisk og købte italienske varer, dels deltog i den særlige handel mellem
Levanten og Italien ved f. e. at føre italienske tøjer til Tyrkiet, korn
fra Tyrkiet til Italien, dels endelig med stor iver kastede sig ind i
mellemhandelen med Levanten over Italien, idet de tildels for rede
penge opkøbte Levantvarer og førte dem til Italien, hvorfra de atter
fordeltes. Derved fik den engelske handel med Levantvarer betydning
udover det at tilføre England dem, i saa store kvantiteter opkøbte de
engelske købmænd dem, at de kunde overtage forsyningen af mere end
de engelske markeder. Ikke blot sendte de dem videre ud over Nord-
europa, men det vigtigste er, at ogsaa forsyningen af Frankrig, hvor
behovet dog sikkert, mest ved silkeindustriens voksende betydning, var
stigende, i stedse større omfang overtoges af de engelske købmænd,
idet disse dels fra London sendte Levantvarer til de nordfranske mar-
keder, dels og navnlig fra Livorno over Marseille importerede store
kvantiteter deraf til Sydfrankrig". Dette forhold, at forsyningen af
Frankrig viste stedse større tendens til at glide over til fremmede impor-
tører, er det, der forklarer, at den franske Levanthandel, der dog alle-
rede i den foregaaende periode var bleven indskrænket til alene at have
karakter af opkøb af varer i Levanten for rede penge, endda i denne
tid er i en stadig tilbagegang; den franske import fra Levanten angives
for aarene 1620—35 til 7 å 8 mill. livres aarligt, for 1635—48 til ca.
4 mill. og for tiden formodentlig i midten af 50erne til højest 2/2 å 3
mill. livres?,: Omend disse tal næppe er helt paalidelige, afspejler de
dog en stærk tilbagegang; af hvad de franske købmænd saaledes i denne
tid mistede, tilrev de fremmede sig i det mindste en stor del.
Disse fremmede importører var dels italienske købmænd, snart
1 R. O. 148, 2441.
2 Corbett I, 247 fø.
3 Ad. Anderson Il, 41 cf. Masson 124.
4 Brit. Mus. Pamf. 1887 b. 60 (12).
5 Masson 130—32. Om paalideligheden se app. 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
