Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fremmede kommittenter. 127
strengeste nationalitetsprincip selv i engelsk handel kun en kort tid
hævdes i theorien og næppe nogensinde helt i praksis; det er et spørgs-
maal, om Levantkompagniet egentlig nogensinde havde nægtet faktorerne
ret til at modtage kommissioner fra købmæd af fremmed nationalitet;
omend det for den ældste tids vedkommende kunde synes en naturlig
konsekvens af andre bestemmelser, er det i alt fald ikke muligt at an-
give nogen ordre eller noget tidspunkt, hvor kompagniet formelt tilstod
faktorerne denne ret; den synes opstaaet eller erhvervet ganske sæd-
vanemæssigt.
Det synes dog rimeligt at antage, at der bestaar en forbindelse mellem fak-
torernes erhvervelse af denne ret og de engelske skibes fragtbesørgelse af gods for
fremmede købmænd; dette har natuligt medført, at saadant gods ogsaa konsigneredes
til engelske faktorer. Og fragtbesørgelsen lader sig følge gennem den langvarige
strid om kompagniets ret til konsulatsafgift af det i engelske skibe indladede frem-
mede gods. En saadan afgift havde kompagniet allerede tidligt krævet, men spørgs-
maalet fik først betydning, da der i 1625 opstod strid mellem den engelske og
venetianske konsul i Aleppo om retten til konsulatsafgift af venetiansk gods i
engelske skibe. Der anstilledes nu undersøgelser over, hvorledes de andre nationer
forholdt sig i saadanne tilfælde", og da det viste sig, at de franske og venetianske
konsuler forlangte afgift af engelsk gods i deres nationers skibe, udstedtes der 1627
novbr. en kongelig deklaration, der hævdede samme ret for Englands vedkom-
mende?. I et par aar opkrævedes nu denne afgift til fordel for kompagniet, men
i 1632 erklærede gesandten pludselig, at kompagniet ingen ret havde til den, at
den tilkom kongen, og at den af kongen var blevet ham selv tilstaaet?. Heraf
udspandt sig da striden, der ved en statsraadsordre af 1641 afgjordes saaledes, at
afgiften tilkom kongen, medens den ved en parlamentsordre af 1644 4. marts til-
lagdes kompagniet". Da gesandten i løbet af 30erne ved alle midler søgte at skaffe
sig disse indtægter, paatænkte kompagniet allerede 1633 helt at forbyde engelske
skibe at tage fremmedes gods ombord; denne tanke bragtes noget senere delvis til
udførelse, idet kompagniet 1636 3. marts vedtog at forbyde engelske skibe at ind-
tage ladning for fremmede fra tyrkiske havne til Livorno, Marseille etc.? Ordren
er ret interessant ved sine motiver. Denne fragtbesørgelse af fremmed gods maatte
kompagniet jo i det store og hele anse for en heldig udvikling; den gav det, om
striden med gesandten førtes til en heldig afslutning, forøgede afgiftsindtægter, den
var til gavn for den engelske skibsfart og støttede denne i konkurrencen med
andre nationers fragtfart. Alligevel motiveres denne ordre vel væsentligst af hen-
synet til striden med gesandten, men dog ogsaa ved den fare, der kunde opstaa
for kompagniets handel ved, at fremmede i stigende grad benyttede engelske skibe.
Det synes naturligt at antage, at der i disse ord skjuler sig en vis uvilje mod, at
de engelske faktorer modtog kommissioner fra fremmede. Ordren var vistnok
virkningsløs; 1643 16. jan. meddelte konsulen i Aleppo, at da gesandten havde
hørt, at der her var hævet 1600 daler i fremmedes konsulatsafgift (for 16427),
havde han trukket paa ham og kassereren for dette beløb, men de havde nægtet
at acceptere hans tratte”, Da det efter 1644 vel nok var kompagniet, der fik ind-
tægterne, opvejede dette vistnok betænkelighederne; en endelig afgørelse til fordel
for dette fik striden dog først ved chartets stadfæstelse i 1661.
Formentlig var det da særlig i disse aar, at faktorernes udførelse
af kommissioner for fremmede fik et større omfang.
1 Cal. State Pap. Dom. Ch. I. Add. 1625 20. septbr.; 1626 30. jan.; 1628 maj, 281.
2 Cal. State Pap. Dom. Ch. I. Add. 1627 novbr. 235.
3 R. O. 109 (upag.). Cal. State Pap. Dom. Ch. I. 1631, 239 (vol. 206, nr. 61); 1632, 502 (vol.
230, nr. 58). Den gesandt, der først for sig forlangte strangers consulage, var sir Peter Wyche, men for-
dringen fastholdtes med iver af hans efterfølger sir Sackville Crow; ef. Cal. State Pap. Dom. Ch. I.
1639, 20. apr., Ad. Anderson Il, 48—49.
4 Cal. State Pap. Dom. Ch. I. 1631 20. marts; 1644 7. marts. Ved denne sidste ordre sanktio-
nerede parlamentet i det hele taget Levantkompagniet. Ad. Anderson Il, 76.
R. O. 149, 86, 220—21, 227.
6 R. O. 150, 81.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
