Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 II. kap. I. Den engelske kommissionshandels historie.
89. Disses selvstændighed var da af alle disse grunde stor og
voksende, og den viste sig i alle deres dispositioner. De gunstige tider
for Levanthandelen havde ogsaa forøget den hollandske handel; henimod
1650 lyder der stedse stærkere klager over deres konkurrence, navnlig
over deres import af engelsk klæde. Hollændernes overlegenhed i fragt-
kampen blev i disse aar mere og mere følelig; grunden dertil var, at
det hollandske Levantkompagni var opbygget efter andre principer end
det engelske og navnlig manglede hele det kostbare officielle apparat.
Derfor kunde Hollænderne nøjes med langt mindre afgifter af trafiken;
disse lavere afgifter og fragttakster opvejede langt, at Hollændernes skibe
var tungere og brugte mere tid’. Det laa da nær ogsaa for de engelske
faktorer at benytte hollandske skibe i stedet for engelske, og skønt
ogsaa dette fra kompagniets synspunkt var ganske ulovligt, fandt det
dog sikkert i voksende omfang sted i løbet af 50erne. Det er muligt,
at her dybere aarsager var medvirkende. Vistnok standsede den stærke
fremgang; fra midten af 50erne holdt tilførslen af engelsk klæde sig
formentlig stationær, maaske var der endog en lille tilbagegang”, Under
disse forhold, hvor tilmed saa godt som al regulering fra kompagniets
side var ophørt, og hvor derfor konkurrencekampen var haard ogsaa
mellem de engelske faktorer indbyrdes, betød selv en ringere nedsæt-
telse af transportomkostningerne en stor vinding. Maaske bør da ogsaa
faktorernes bedragerier overfor kompagniet ses fra dette synspunkt; i
slutningen af 50erne havde de vel nok kun valget mellem enten at
benytte hollandske skibe eller at søge at slippe fri for at betale kom-
pagniets afgifter.
90. løvrigt kan der om handelens gang i denne periode bemærkes,
at man nu og da finder bestræbelser for at komme ud over dens kon-
centration paa de tre pladser alene.
Man søger ud for at naa opkøb af raastoffer paa første haand eller dog paa
første marked; ofte gaar saaledes kompagniets skibe fra Scanderoon til Cypern for
dær at indtage bomuld i stedet for at afvente den paa markedet i Aleppo”; i slut-
ningen af 30erne paatænktes det at faa en faktor eller konsul anbragt i Brussa til
opkøb af raasilke; omend dette ikke gennemførtes, blev dog Brussa jævnligt besøgt
engelske opkøbere", ligesom ogsaa Angora, der var hovedmarkedet for gedeuld
og grogramtøjer og -garn, og hvor der i midten af aarhundredet synes at have
været fast bosatte engelske købmænd?, Kompagniet var i det hele mod disse ud-
videlser og navnlig mod at aabne et nyt marked i Ægypten, skønt der stadig kom
forslag derom fra faktorierne; endnu 1658 nægter kompagniet at ansætte en konsul;
da saa alligevel en faktor, der havde bosat sig dær, skaffede sig konsultitlen fra
gesandten, vilde kompagniet slet ikke vide af ham at sige, og dette første forsøg
viste sig iøvrigt ogsaa at ende sørgeligt med mandens fallit faa aar efter,
? Pringsheim %—27. Af hver skibdslast forlangtes siden lå 20 stuiver ,lastgeld"; ved importen
til Holland svaredes af Levantvarer 1 %0, altsaa ganske som den engelske imposition; dette synes at
have været alle de afgifter, der paahvilede den hollandske Levanthandel, Og endda nedsattes 1659 last-
gelden til det halve, — Naudé Il, 8431,
2 Maj låQ angiver kompagniet selv sin aarlige eksport nl XY,Q0D stk. klæde ganske som i 1643.
Cal. State Pap. Dum. Comm., 169 marts, 71.
3R. O. 149, 3
4 R, O. 1409, 35 ef. 14QX 375 (a. 168),
SR. O. 148, ISS 12. T6ON) 138, 38 - &8 (fa. T6G7D. Ssvarv ll, SU
SR O. 148, 327 ag. TORI; 4 42. HO) LD PRS 22. septde.: the company disownes the settlement
of 2 Gensul and factorv 12 Egypt in respevt of the manifuld hasands, thev are therely sudjevct to; 151, 339;
19 IL. dende: and ax We Nim, who remavnen there inder that nelle, ax the company had noe hand in
Nis mtlement, sv se tåer nog sav sunvemed in Wir dets; IR INST of. Cal State Pap. Dom. Comm.
RV AM mwår.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
