140 Il. kap. I. Den engelske kommissionshandels historie. 101. At begge disse udveje benyttedes af faktorerne, derpaa fik kompagniet et kraftigt bevis i 1670. I dette aar bragte nemlig hol- landske kompagniskibe et meget betydeligt kvantum engelsk klæde til Smyrna, der i al uskyldighed var konsigneret, den største del til Hol- lændere, en mindre (40. stk.) til en jøde, Cain Gargreia. Det blev imidlertid opdaget, at disse 40 stk. klæde i virkeligheden tilhørte en engelsk faktor, mr. Serles, og engelske købmænd i Livorno, og der blev saa afkrævet 20 ”/o. I denne sag handlede konsulen hurtigt nok; men det kom senere frem, at der ogsaa kunde næres mistanke i det mindste med hensyn til 83 stk. klæde, der vel var konsignerede til en Hollæn- der Vangor i Smyrna, men som en engelsk faktor Adderley i virkelig- heden syntes at være interesseret i, formodentlig fordi det havde vist sig, at det var ham, der disponerede over dem. Og i dette tilfælde var konsulen langt mindre ivrig efter at opspore sagens rette sammen- hæng; endnu i juni 1671 maatte kompagniet indstændigt opfordre ham til at foretage nøjere undersøgelser: alle saadanne hemmelige tilførsler maatte standses, de var altfor skæbnesvangre for den legitime handel, som dog alle kompagniets medlemmer i forening maatte beskytte. Endnu synes konsulen dog ikke at have ladet sig bevæge til skarpere optræ- den; derimod kom det frem, at Adderley ikke havde aflagt den almin- delige faktored. Først da kompagniet paakaldte gesandtens hjælp, blev det til noget; han forlangte, at Adderley ved ed skulde fralægge sig delagtighed i denne forretning, og da han nægtede at aflægge denne ed, paalagdes der ham 20% bøden; den blev kort derefter ogsaa inddrevet, hvad kompagniet billigede, eftersom hans brøde nu syntes saa sandsynlig. Dette synes endelig at have sat fart i konsulen, der nu ogsaa afkrævede 20 9%:0 bøden af 61 stk. klæde, der var konsignerede til John Congrue, men som var afladede af en Hollænder i Livorno”. Man vil af kompagniets optræden i denne sag se, at det i tiden siden 1663 var gaaet et skridt videre, at det nu forlangte 20 ?/o bøden af alt engelsk klæde, der konsigneredes til engelske faktorer af frem- mede principaler. I virkeligheden var dette standpunkt ogsaa mere ra- tionelt end det vaklende i 1663; det var urimeligt, at der af engelsk klæde, der sendtes fra fremmede købmænd i fremmede skibe til engelske faktorer, kun skulde svares 2 %/o; medens der skulde betales 20 %/o af det, naar det sendtes paa ganske samme maade af engelske købmænd, eller endog af kompagniets egne medlemmer. Og dertil kom, at de mange svigagtige konsignationer til fremmede krævede en enkelt fast og streng regel for at standses. Men dette vilde sige, at kompagniet nu indskrænkede faktorernes ret til handelsforbindelser med fremmede principaler til ikke at omfatte engelsk klæde; hvilket betød en i øjeblikket kraftig indskrænkning af fremmede kommissioner, fordi de engelske faktorer vel nok havde bedst hold paa de kunder, der var til engelsk klæde. 102. Dette i forbindelse med den stadige forlangen fremmed kon- sulatsafgift, som selv mr. Edwards i sommeren 1671 endelig maatte be- 1 R. O. 113, 359—60, 263—64, 297—98, 300, 304.