Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144 Il. kap. I. Den engelske kommissionshandels historie
havde det for Frankrig været et slidsomt arbejde paa atter at lægge
folkets økonomiske grundvold fast; i midten af aarhundredet kunde dets
ekspansionstid begynde; der var da samlet en kapital, der søgte nye virke-
felter. Dem fandt den dels i den kraftigere udvikling af de franske
industrier, særlig silkevæveriet, dels i den forstærkede tilførsel af raa-
stoffer, der var et nødvendigt supplement dertil. Denne udvikling finder
sted med en overraskende fart og kraft; havde England, omend i stød,
saa dog i det hele arbejdet sig jævnt fremad i aarhundreder, er det,
som om Frankrig først begynder sin ekspansion, da det er sikker paa
en hurtig sejr, fordi det ved en haard skole, ved et energisk indre
arbejde har vundet en dyb indre styrke.
106. I de sidste aar af 5Oerne begynder dets aktion i Levant-
handelen, og det var ikke netop kræsent i sine midler. Dudley North
skildrer dets entrée, der skulde fremkalde en fuldstændig omvæltning i
Levantens pengevæsen.
Som tidligere nævnt havde den spanske pjaster hidtil været Levantens vig-
tigste handelsmønt, medens de tyrkiske aspers blot fungerede som skillemønt.
Imidlertid var der efterhaanden kommet en vis usikkerhed; ikke blot udmøntedes
den spanske daler i noget vekslende finhed, men de i Levanten omløbende dalere
blev stærkt beklippede, ligesom ikke faa falske dalere var i omløb; mere og mere
toges de kun efter vægt’. Da var det, at en fransk skibskaptejn, siger Dudley
North”, bragte et parti franske 5-sousstykker til Smyrna, her vandt de saa stor bi-
fald blandt købmændene ved deres smukke præg, at de blev taget til en kurs af 8
stykker paa den fuldvægtige spanske daler, hvad der gav en gevinst af 40—50”.0.
Følgen heraf var naturligvis, at de franske købmænd nu begyndte at sende store
mængder af femsousstykker til Levanten, de lod selv udmønte anselige beløb deraf,
og derved sattes de i stand til at opkøbe store mængder af Levantvarer til priser,
som de andre nationers købmænd ikke kunde byde; ligesom de ogsaa ligefrem ved
opkøb fortrængte alle andre kurserende mønter. Naturligvis søgte da de andre
nationer at bringe denne nye mønt i miskredit, og skønt Tyrkerne ikke havde
mindste forstand paa at bedømme de forskellige mønters virkelige finhed, men blot
tog hensyn til det smukke præg og udseende, lykkedes det dem at faa den drevet
ned til en kurs af 10 stykker paa den spanske daler. Skønt endnu denne kurs
var altfor høj, vilde de franske købmænd dog ikke saaledes lade deres gevinst
forringes, de satte til modvægt mere legering til, og da dette ikke lod sig gøre i
den kongelige franske mønt, fandt de en fransk adelsdame, som havde ret til at
slaa mønt, og hvis vaaben stærkt lignede de tre franske liljer”, Hun skaffede dem
atter mængder af denne falske mønt, og Tyrkerne kunde ikke opdage, at den var
falsk, da præget var omtrent det samme, og de ikke kunde læse indskriften. Men
saa tog Italienerne affære; storhertugen af Toscana, Genua, Monaco, ja alle smaa-
staterne i Italien lod slaa saadanne falske femsousstykker, som kun vanskeligt
kunde skelnes fra de ægte. Ganske vist faldt deres kurs stadig, saa at der nu gik
Il å 12 stykker paa en spansk daler", men hvert kursfald besvaredes af udmøn-
terne med en formindskelse af møntens ædelmetalindhold, saa at den tilsidst næ-
sten blot var en forsølvet kobbermønt.
Englænderne, for hvem denne udvikling var til stor skade, gjorde alt, hvad
der stod i deres magt for at drive kursen paa disse penge ned. Men det hjalp
1 Om den spanske pjaster W. G. Sumner: The Spanish dollar and the colonial shilling. Amer.
Hist. Rev. Ill, 607 619.
2 Dudley North: The third avania, hos Roger North 79—81.
3 [Denne franske adelsdame, som Dudley North betegner som madame de D - , var sikkert ,la
grande mademoiselle" Anne Marie Louise d’Orléans, hertuginde af Montpensier, der 1650 HR1 var fyrst-
inde af det endnu suveræne Dombes, og som saadan havde ret til at slaa mønt. Dombes nævnes som et
af udmøntningsstederne, og de femsousstykker, der beskrives Masson 18 anm. i, stammede formentlig
fra mønten i Dombes.
4 Kompagniet erklærer Cal. State Pap. Dom. Comm, 1659 18. novbr.: the true French louis
(not the falsifed ones) ought to be reduced to their real vaiue of 12 a dollar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
