Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske pengeimport. 145
ikke meget, fordi de var meget populære paa grund af deres gode udseende; til-
sidst kom dog deres ringe værdi ved slid tydeligt for dagen. Nu mente man al-
mindeligt, at hele denne trafik vilde ruinere de kendte franske importører, fordi
det kunde ventes, at den tyrkiske regering vilde tvinge dem til at omveksle store
mængder deraf. Men da den daværende storvezir var meget velvillig og kun lidet
aktiv, kom de respektive ihændehavere til selv at bære tabet, da det endelige krach
kom; de fleste bragte da blot deres sousstykker til mønten, fik dem smeltet og
solgte sølvet. Men den store mængde sølv, der derved fremkom, gjorde kurserne
paa de møntede penge, der ellers var i omløb, usikre og faldende, og det saaledes,
at den spanske daler nu kun regnedes for lige med den hollandske liondollar!,
skønt den virkelige forskel i deres værdi var ca. 18/0. Nu blev det derfor en
god forretning at opkøbe Levantvarer for liondollars, og da de engelske faktorer
lettere kunde skaffe disse, kastede de sig ind i denne handel med lige saa stor
iver som de andre købmænd. Dette er Dudley Norths forklaring, og selvom den
aarsagssammenhæng, den opstiller, maaske paa nogle punkter kan kritiseres, ser
man dog tydeligt nok begivenhedernes gang.
Det er muligt at paavise, i hvor kort tid denne udvikling blev
gennemløbet. Den franske import af 5-sousstykker begyndte i 1656”;
marts 1659 er det tidspunkt, da de falske femsousstykker fra Italien
begynder at vise sig. Paa denne tid beklager nemlig kompagniet den
stigende import af franske femsousstykker fra Marseille; den foraarsager
den engelske handel store tab, da priserne paa alle Levantvarer derved
drives stærkt i vejret samtidig med, at det er muligt at sælge dem
ligesaa billigt i Frankrig som i Tyrkiet; det opfordrer derfor faktorerne
til at gøre alt for at bringe disse sousstykker ned til en kurs, der svarer
til deres virkelige værdi. Samtidig opfordrer det faktorerne i Livorno
til at anmode storhertugen om at forbyde, at der til Tyrkiet gennem
hans land føres falske , Lovises", der i store mængder udmøntes i Mo-
naco i Italien”, I aarene 1666—68 er det, at liondollaren fortrænger
de spanske mønter, selvom disse sidste endnu regnes for de fineste, som
det kommer frem ved en ordre af 1666 septbr. om, at alle kompag-
niets afgifter, salærer etc. i Constantinopel for fremtiden skal betales i
liondollars, undtagen gesandtens honorar, der skal betales i spanske
daler.
107. De tyve aar fra 1660 til 1680 var da en stor spekulations-
tid i Levanten, i 60erne var spekulationens middel de franske ægte og
falske mønter, i 70erne de ægte og falske liondollars. Men ved siden
deraf er der det væsentlige moment: den opblomstrende franske indu-
stris stedse stærkere trang til raastoffer. Maaske kan der være lidt
tvivl om aarsagssammenhængen. Man kan se møntspekulationerne som
det første og væsentligste; man kan mene, at det ligefrem var den i
penge opsparede franske kapital, der søgte sig et nyt virkefelt, og at
det saa var den deraf følgende stærke tilførsel af raastof, der gav den
franske industri dens opblomstren. Dudley North, der levede med i
tiden, synes at se alt i møntspekulationerne. Men det forekommer mig
sandsynligt, at dette alene beror paa den ringere indsigt i de dybere
1 Den hollandske rigsdaler havde paa begge sider løvehoveder og kaldtes derfor af Tyrkerne aslani,
løvedaler, liondollars, eller aboukelb, ,hundedaler" ; 5-sousstykkerne kaldtes af Tyrkerne timmin. Masson
492- 95. Løvedaleren udmøntedes siden 1606 i Amsterdam specielt for Levanthandelen. N oback: Voll-
ståndiges Taschenbuch der Minz- Maass- und Gewichts-Verhåltnisse. Leipzig 1851 I, 22.
2 Masson 8.
3 R. O. 151, 355—56, 357. Cal. State Pap. Dom. Comm. 1659 26. marts; 1. apr.
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
