Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Afbrydelse af interlopers handel fra Italien. 149
danne bestemmelser ikke vilde gavne Englands handel med Tyrkiet,
men blot vilde skabe en livligere forbindelse mellem Tyrkiet og Italien”.
I de umiddelbart følgende aar forstærkedes sikkert kompagniets
uvilje mod den italienske mellemhandel; skønt kompagniet nu selv op-
købte Levantvarer for rede penge i stigende grad, kunde det dog næppe
konkurrere med Livorno. Og nu begyndte det i det hele taget at anse
den store pengeimport til Tyrkiet for skadelig; det mærkede nemlig til-
bagegang i salget af de engelske uldmanufakturer. Derfor var det, at
det den nævnte dag, 1675 10. septbr., tog i betragtning den store og
øjensynlige skade, dets handel led ved ikke-medlemmers import til Tyr-
kiet af store mængder af penge, hvoraf der ingen afgift betaltes; derved
fik disse lejlighed til at udvælge markedets bedste varer og dem, der
gav mest fortjeneste, hvad der var til stor hinder for salget af de af
kompagniet eksporterede uldmanufakturer. For at forebygge dette og
hindre interlopers i at snige sig ind i dets handel besluttes: at alle
penge og varer, der indføres i Tyrkiet fra en hvilkensomhelst plads af
Englændere, der ikke er medlemmer af kompagniet, skal svare 20/0,
og at alt gods, der eksporteres fra Tyrkiet for saadanne ikke-medlem-
mers regning, ogsaa skal betale 20/0, medmindre det er købt for penge
eller varer, der allerede har betalt denne bøde ved importen eller for
den betalte fragt, i hvilke tilfælde der kun skal svares de sædvanlige
2%0". Men ikke alle var for denne optræden overfor de italienske
købmænd, der dog i praksis betød en afbrydelse af deres handel og
satte dem i klasse med interlopers fra England selv; der var nemlig
nogle af de tilstedeværende, der udtalte tvivl om, hvorvidt kompagniet
i det hele taget havde ret til saaledes at forlange 200 af gods, der
tilhørte engelske ikke-medlemmer, naar disse boede og førte forretning i
fremmede lande. Men en undersøgelse af chartet 11. novbr. beroligede
i saa henseende; dær saa man, at kompagniet havde ret til at forlange
2090 af engelske undersaatter, der drev handel til dets privilegier,
uden hensyn til, hvor de var bosatte,
111. Denne vished gav kompagniet et fast grundlag for dets opfattelse
i den følgende tid af den stilling, den italienske mellemhandel burde ind-
tage i dets omsætning; havde det tidligere i det hele anset den for
gunstig, saa det ikke alt for smaaligt havde skelnet mellem, om den
dreves af medlemmer eller ikke-medlemmer, vilde det nu kun vedblivende
1 Cal. State Pap. Dom. Ch. II. 1669 6. septbr. 477.
2 R. O. 153, 393—94. The court then taking into their further consideracon the great and appa-
rent damage sustained in their trade by the great quantities of money sent into Turkey by unfreemen
without any dutyes paid upon the same, whereby they have had the opportunity to pich and choose the
best and most beneficiall commodityes in the markets to the great prejudice and hindrance of the sale of
the manufactures of the nation exported by this company, for the effectuall prevention thereof and dis-
couragement of all interlopers from intermedling with their trade (in pursuance of the power granted them
by his majestie in their charter) resolved and ordered: That all moneys and goods brought into Turkey
from any place whatsoever for accompts of Englishmen not beeing free of this company shalbe lyable to
pay 20/6, and that all goods carried out of Turky for accompt of such unfreemen shall pay the like 20 le,
unless they bee bought with money or with the proceed of goods, upon which money or goods the same
broke hath bin leavyed at the importacon or else with such money, as hath bin earned by the respective
ships, on which the said goods are laden, for freight made by them into Turkey, in either of which cases
they are to pay only the usuall dutyes of 29/0.
3 Sagen henvises til raadet, it being scrupled by some in court, whether the company had a power
to impose the aforesaid penalty of 20?/. upon the estates of Englishmen living in and trading from for-
raine parts. R. O. 153, 394, 396.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
