Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186 ll. kap. I. Den engelske kommissionshandels historie.
reviderede og skulde sendes til kompagniet; en ny, almindelig ordre
angaaende nationsforsamlingen, som kompagniet i denne anledning 1733
13. febr. udstedte, bragte næppe synderlig forandring i disse forhold,
der var tegn paa en begyndende opløsning ?.
150. Faktorerne havde da i denne tid opnaaet en meget høj grad
af frihed i deres hele handelsvirksomhed; alligevel maatte de dog utvivl-
somt føle sig hæmmede ved opretholdelsen af kompagnifarten. Da de
persiske karavaner udeblev, mistede silkeopkøbet den tids- og steds-
bestemthed, som havde gjort det nødvendigt, at der til bestemt tid og i
et par bestemte tyrkiske havne laa engelske skibe rede til indladning;
en friere disposition over forhaandenværende tonnage maatte blive øn-
skelig. Kompagniskibenes monopolisering af klæde-, silke- og mohair-
garnsfragterne maatte vanskeliggøre fragtfarten mellem England og Le-
vanten; private skibe maatte gaa frem og tilbage med ringe ladning
eller i ballast; det skulde næppe hjælpe meget, at kompagniet 1728 29.
jan. havde ophævet den ekstraordinære konlulatsafgift af 29/0 af varer,
indladede til en anden havn end London nord for kap Finisterre". Fak-
torerne maatte ønske ogsaa i forbindelserne med England at kunne dis-
ponere friere, og det samme ønske maatte næres af mange medlemmer
i England selv.
Thi kompagnifarten havde jo aldeles ikke virkeliggjort de forhaab-
ninger, man i 1718—19 havde sat til den; trods den tog det engelske
klædesalg jo stadig af; der var grund til at forsøge, om dog ikke en
friere skibsfart vilde vise sig mere formaalstjenlig nu, da man grundigt
havde faaet udryddet opkøbet af Levantvarer for rede penge. Man kan
se, at kompagniet i disse aar er naaet til en rigtigere forstaaelse af,
hvad der var den egentlige aarsag til dets handels tilbagegang; det
fandt endnu stadig forsendelsen af rede penge skadelig og unødvendig;
men det forstod, at det var det franske klædes ubestridelige og uover-
vindelige overlegenhed, der var det afgørende moment. Kompagniet
havde resigneret; saalænge dette forhold ikke forandredes, ventede det
sig ingen fremgang, alle andre forholdsregler var betydningsløse, spørgs-
maalet om kompagnifart eller fri skibsfart ret underordnet, medens kom-
pagnifarten endnu syntes at byde visse fordele ved billigere fragt, større
sikkerhed i krigstilfælde o. s. v. I en saadan tankegang og ikke i en
monopoliserende tendens maa man søge grunden til, at kompagniet i
saa lang tid ingen forandring foretog, og at der behøvedes et vist pres
paa det udefra for at bringe det til at tage sig sammen til en beslut-
ning derom.
151. I slutn. af 1743 fandt Levantkompagniet sig paany sat under
offentlig debat. Bevægelsen udgik fra klædefabrikanterne, der var mis-
fornøjede med, at kompagniet aar for aar aftog mindre engelsk klæde.
Naar kompagniet forklarede dette stedse forringede klædeopkøb ved, at det
engelske klæde blev for dyrt i Levanten, at Franskmændene dær kunde sælge
klæde til 6 s. yarden, der var lige saa godt, som det Englænderne maatte forlange
11 s. for, og det skønt den uld, Franskmændene benyttede, kostede dem 2 s. pr.
1 R. O. 117 (upag.): breve af 1731 30. juli, 1732 15, decbr., 1733 13. febr.
2 R. O. 117 (upag.): brev af 1730, 2. juni.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
