Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 2. Den engelske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i.
É
218 ll. kap. II. Den engelske kommissionshandels form.
ling til kompagniet skulde ordnes. Dette findes første gang besvaret
allerede 1611 3. decbr., hvor en almindelig forsamling finder anmeldt
for sig fire unge mænd: Thomas Somer, søn af sir Stephen Somer, der
optages som medlem i kraft af arv, betaler 20 s. og aflægger med-
lemsed; William Robinson, lærling hos mr. Leate, der faar medlemsret,
idet han som lærling er blevet anvendt tre aar ,beyond the seas",
betaler sine 20 s. og aflægger medlemsed, og endelig Roger Bertridge,
bosat i Constantinopel, og Thomas Musterd, bosat i Aleppo, der faar
»tilladelse til at handle som frie brødre af dette kompagni", indtil de
vender tilbage til England, hvor de da skal aflægge deres ed ifølge
kompagniets ordre’,
Denne udvej var det da, man valgte: naar lærlingetiden var ud-
løbet, og faktoren blev i Tyrkiet, optoges han ikke som medlem, men
kompagniet gav ham frihed til at handle for egen regning, en frihed,
der jo ikke længere var begrænset ved nogen stintning, men som natur-
ligvis var indskrænket ved de bestemmelser, der i det hele taget var
paalagt faktorens handel. Kom han paa besøg tilbage til England,
kunde han vel præsentere sig for den almindelige kompagniforsamling,
betale sine indtrædelsespenge, aflægge sin medlemsed og saaledes blive
optaget som medlem, men nogen stor fordel havde han ikke deraf;
hans handelsfrihed var alligevel indskrænket ved de samme regler, der
gjaldt for alle faktorer, hvad enten de var medlemmer eller blot havde
handelsfrihed, og om den straf, der dikteredes for overtrædelse, var
tilbagebetagelse af handelstilladelsen eller tab af medlemsret, var for-
saavidt ligegyldigt; formodentlig var det vel snarest lettere at opnaa for-
nyet handelstilladelse end paany at opnaa medlemsret. Da tilmed de
færreste faktorer saaledes kom hjem for kortere tid, blev det efterhaan-
den det almindelige, at de ikke var egentlige medlemmer, men drev
deres handel i kraft af denne handelstilladelse. I det 17. aarh. finder
man endnu medlemmer blandt faktorerne, men efter 1718—-20 er det
næppe muligt at paavise en eneste faktor, der var medlem.
Saa fast var da forestillingen om, at kompagnimedlemmerne kun
kunde være bosatte i England, medens faktoren drev handel i Tyrkiet
med handelstilladelse, blevet i løbet af det 18. aarh., at kompagniet
1809 12. juli udtrykkelig maatte erklære, at ifølge love og kompagniets
ordrer havde enhver engelsk undersaat, der var medlem deraf, en klar
og uomtvistelig ret til personlig at rejse til alle tyrkiske pladser og
tage med sig alle slags ikke forbudte varer, tilhørende ham selv eller
andre medlemmer, og en lige saa klar og uomtvistelig ret til, naar han
var ankommet dertil, at disponere og sælge det medbragte gods og ind-
købe andre varer til import i England”,
184. Fik faktorerne paa denne maade end et stærkt præg af at
være en underordnet klasse indenfor kompagniet, hvis eksistens ikke
hvilede paa en egen ret, men paa en given tilladelse, saa gav netop
1 R. 0. 147, 98.
2 R. O. 211 (upag.) begyndende: To prevent doubts as to the extent of the privileges of members
of this company as to their right to proceed personally to Turkey and there to transact their own bu-
siness, if they think proper, or to become factors, being Christians .....
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>