- Project Runeberg -  Studier i engelsk og tysk Handels Historie /
219

(1907) [MARC] Author: Erik Arup - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 2. Den engelske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Handelstilladelsen. 219

denne ordning dem paa den anden side en vis fri stilling, som kunde
blive farlig for kompagniets myndighed, særlig naar faktorerne ved en
betydelig egenomsætning følte sig mindre i økonomisk afhængighed af
de engelske principaler. En saadan situation indtraadte første gang i de
sidste aar af 1620erne; men de falliter, hvormed dette opsving endte,
foranledigede kompagniet til en betydelig indskrænkning af faktorens
egenhandel. Her kom da første gang betænkeligheder frem; vilde det
være muligt at faa faktorerne, hvis hele forretningsførelse dog nu var
ret grundfæstet, og som ikke var formelt bundne ved nogen medlemsed,
til at overholde saa ubehagelige ordrer? Derfor fandt kompagniet det
ogsaa 1631 15. juni heldigst, at der blev afkrævet alle faktorer og lær-
linge paa de forskellige pladser en ed om, at de vilde adlyde alle kom-
pagniets ordrer. Det ses ikke tydeligt, om en saadan ed er blevet
afkrævet; men ængstelsen hos kompagniet holdt sig et par aar, i 1633
2. decbr. gav det to lærlinge handelstilladelse, men tilføjede, at det var
bedst, at der blev afkrævet dem og alle andre i samme tilfælde en ed
dels om almindelig lydighed, dels om ikke at fortolde fremmedes gods
i eget navn’, Men i den følgende tid tabte denne ængstelse sig vist-
nok igen, faktorerne var i dette første sammenstød endnu for svage til
en planmæssig modstand, og kommissionshandelen fra England tog i den
følgende tid et stærkt opsving. Saaledes gik atter tanken om en ed i
glemme, og i 1651 finder man handelstilladelse tilstaaet lærlinge efter
endt lærlingetid uden fordring om nogen faktored, Men derfor var
det ogsaa, at da kompagniet efter den store opløsning i 5Oerne skulde
begynde reorganisationen, mente det, at det fremfor alt var nødvendigt
ved chartets stadfæstelse at sikre sig ret til at afkræve faktoren ed.

Hvor stærk opløsningen i den foregaaende tid havde været, viser sig tydeligt
indenfor dette omraade; det ses nemlig, at faktorerne end ikke havde iagttaget den
formalitet at skaffe sig selve handelstilladelsen; naar deres lærlingetid var udløbet,
havde de blot uden videre fortsat deres handelsvirksomhed. Dette var saaledes
tilfældet med selve Smyrnafaktorernes fører, Jos. Edwards. Først 1663 20. oktbr.
fik han kompagniets handelstilladelse, efterat det medlem, der forlangte den for
ham, havde maattet skaffe certifikat om, at han virkelig havde indgaaet lærlinge-
kontrakt med Wm. Edvards for 7 aar fra 1646 11. marts. Med andre ord: ikke
blot førtes der ikke længere noget register over lærlingekontrakter, men Jos. Ed-
wards havde handlet som faktor i ti aar uden handelstilladelse?”.

185. Ovenfor er den heftige kamp skildret, som var følgen af
kompagniets bestræbelser for at binde faktorerne, snart ikke blot ved
selve faktoreden, med ved eder og bekræftelser ogsaa af speciel natur,
og det er vist, hvorledes den endte med spørgsmaalet: om det var nød-
vendigt at aflægge ed, naar man opgav sine kommissioner? et spørgs-
maal, der maatte virke som en bombe. Kompagniet skyndte sig at
svare nej; men det synes nu virkelig, som om faktorerne ikke straks
lod sig nøje med den besked, men førte forsøget videre end til en fore-

1 R,. O. 148, 238. 149, 98.

2 R. O. 151, 131 17. oktbr.: Upon the motion of certaine persons now present in behalfe of their
apprentices in Turky, whose tearmes were expired, these following are permitted to trade for themselves
but not for vnfreecmen, being to take the oath as other freemen vpon their arrivall in England viz.
Samuell Pentlow, apprentice to mr. Henry Hunter .....

3 R. Q. 152, 166, 169. Noget senere — 1668 13. aug. — bestemtes: that for the future noe ly-
cence be given for trade before the indenture of the party be produced in court. 152, 395.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:09:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arupstud/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free