230 ll. kap. I. Den engelske kommissionshandels form. tarifer; nye vedtoges i juni 1726, og disse bekræftedes ved de samlede ordrer af 1744', der blot tilføjede en bestemmelse om, at alle afreg- ninger skulde ske i den møntsort, som sultanens embedsmænd modtog betalinger i. Havde kompagniet maattet bøje sig for faktorernes ønsker paa en tid, da dets magt endnu blev respekteret, er det klart, at det i en senere tid maatte nøjes med indignerede indsigelser, saaledes som dette ses af en ordre af 1751 19. aug.” og kan læses ud af et brev til gesandten af 1761 8. septbr., hvori han underrettes om, at et medlem har klaget over, at han i afregninger fra Constantinopel har fundet opført shroffage og kurstab for varer, der var solgte mod varer, og dette under paaskud af, at faktoriet i dets forsamling havde besluttet dette. ,Denne post er ganske usædvanlig og er i sandhed stridende mod den sunde fornuft. Vi ønsker, at Drs. exc. vil standse denne fremgangsmaade; thi at vi skulde finde os i, at vore faktorer bestemmer tarifer for sig selv, er uforeneligt med al orden og sømmelighed og mishager os meget" 3, 197. Fra en lidt senere tid end dette brev skriver sig en ordre, der endnu tydeligere viser, hvor stærkt kompagniets autoritet i slutn. af det 18. aarh. var rokket. Det er en ordre om, hvorledes der skal forholdes overfor faktorer, som overhovedet nægter at give principalerne afregning. At faktorer forsømte deres pligt til at aflægge regnskab, var vel forekommet tidligere, men var stedse anset for en pligtforsømmelse, som ramtes med kompagniets højeste straf: hvis en faktor ikke havde givet afregning eller kontokurantopgørelse til sin principal inden 3 maa- neder, efter at den var ham afkrævet, skulde han af alle varer, han modtog og afsendte, betale dobbelte afgifter og være udelukket fra nationsforsamlingen; havde han ikke afgivet den inden 6 maaneder, skulde han hjemsendes under bevogtning". Men i 1776 blev det nød- vendigt at udsende en udførlig ordre herom af 19. marts: hvis en faktor saaledes ikke inden tre maaneder gav afregning eller kontokurant- opgørelse, eller efter at have sendt den nægtede eller forsømte at betale, hvad han maatte være principalen skyldig, eller at udlevere gods, der tilhørte ham, eller hvis en faktor nægtede eller forsømte at afregne med og yde betaling til en anden faktor eller medlem i Levanten, og saa nægter eller forsømmer at møde for gesandt eller konsul 10 dage efter, at han er stævnet, eller nægter at anerkende gesandtens eller 1 R. O. 211, 43 Sect 20 (Factors) $ 8: That the tariffs which were settled and agreed to the 3, 8 and 15 of June 1726 for the several scales of Turkey shall be registered severally in the cancellaria of that scale they may relate [to], and be signed as well by all such factors as are now abroad who have not already sign'd them, as by all other persons who shall resort to any of the scales of Turkey or Egypt as factors. $ 10. That all factors shall sell their goods and render their accounts to their principals in such money as the grand signors officers receive for his duties. 2 R. O. 211, 108: to put an end to that exorbitant aggio on money and hills, with which our accompts from some of the factorys have been charged of late years. 3 R. O. 211 (upag.) We... only give you the trouble of this on a representation being made to us by one of our members of his being charged in accompt sales from Constple with shroffage and loss of money on goods given in barter, and this under pretence of the factory in assembly having agreed so to do. This charge is quite unuswal and indeed is repugnant to reason. We desire, that vour excellency would put a stop to such proceedings, for to suffer our factorys to settle a tariff for themselves is incon- sistent with all order and decency and displeases us much. Samtidig -- 28. aug. oversendte kom- pagniet en tarif for spedition i Smyrna; af varer, købte I Constantinopel, men sendte til England over Smyrna skulde faktoren dær have en daler i ,commission" og en i pakhusleje pr. kolli; R. O. 210, 168 --69. 4 Cf. Sellers 39.