Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 2. Den engelske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Afregninger. 231
konsulens afgørelse — saa skal i alle disse tilfælde gesandten og kon-
sulerne have myndighed til at arrestere ham og holde ham fængslet,
indtil han har givet afregning og betalt eller stillet to mænd som
kautionister for, at han vil møde og svare til enhver klage, som princi-
palen vil rejse imod ham i England inden 12 maaneder, og for, at han
vil efterkomme den dom, der maatte blive fældet!. Selve det, at en
saadan ordre var nødvendig, at den kan nævne saa mange specielle til-
fælde, at den maa omtale, at en faktor overhovedet nægter at møde for
kompagniets domstol, og at den dog til slut maa nøjes med at henvise
sagen til retsforfølgning for en ordinær engelsk domstol — alt viser
kompagniets afmagt. Faktorerne havde ikke længere nogen respekt for
kompagniets myndighed, og dette mistede da ogsaa paa dette omraade
sin betydning for principalerne, blev en rent ydre form, der snarere
kunde bruges som skalkeskjul for faktorerne, end det kunde yde princi-
palerne beskyttelse; de havde alligevel, og blot efter flere omstændig-
heder, at gaa til de regelmæssige engelske domstole. Ogsaa paa denne
maade var da kompagniet i fuld opløsning, længe inden denne formelt
fandt sted.
198. Idet jeg iøvrigt henskyder fremstillingen af det rent forret-
ningsmæssige forhold mellem principal og faktor til en senere sammen-
fattende betragtning af den udvikling, deres indbyrdes forhold i det hele
undergik, vil det paa dette punkt være mest formaalstjenligt at søge at
besvare det tredje spørgsmaal, at klargøre sig, hvilken indflydelse kom-
pagniets særlige jurisdiktion kom til at udøve paa denne udvikling. Thi
udenfor de tilfælde, hvorom kompagniet havde udstedt sine ordrer med
de deri fastsatte bøder og straffe, forekom der naturligt stedse en række
tilfælde af uoverensstemmelser mellem faktorer og principaler eller
mellem faktorerne indbyrdes, der ikke faldt ind herunder, hvor ret og
pligt ikke paa forhaand var nøje fastsat, men som maatte underkastes
en retslig drøftelse med paafølgende kendelse eller dom. Det var netop
disse tilfælde, der ved siden af den naturlige appetitus societatis og
hensynet til de fælles fordele, man ved fælles optræden kunde opnaa,
havde fremkaldt den første sammenslutning i kompagnier, og som var
et af de væsentligste praktiske motiver dertil, indtil de rent økonomiske
motiver i Elisabeths tid traadte stærkere frem. Den med rette frem-
herskende mistillid til det fremmede lands retshaandhævelse gjorde
punktet om særlig jurisdiktion til snart sagt det væsentligste i de privi-
legier, man erhvervede sig hos landsherren.
Haandhævelsen af denne egne jurisdiktion blev da en af de ældste
kompagniers væsentligste opgaver; de, der dannede kompagniets be-
styrelse paa den fremmede plads, blev tillige dommere i alle stridig-
heder mellem kompagniets medlemmer indbyrdes. De særlige forhold,
hvorunder disse domstole virkede, gjorde, at hele deres fremgangsmaade
maatte blive forskellig fra de fleste domstoles i det fremmede land eller
hjemlandet; de krævede først og fremmest større hurtighed 1 retsplejen
og udviklingen af særlige midler til dommenes eksekution — ganske
1 R. O, 211 (upag.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
