Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 2. Den engelske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252 ll. kap. Il. Den engelske kommissionshandels form.
egenhandel en anden form end deres engelske kommissionsforretninger,
ses dog, omend afdæmpet, selv hos Erisey, der foretrækker at importere
tin og bly fremfor klæde; et helt passende felt fandt den dog først,
da pengespekulationernes tid begyndte.
221. Til denne forretningsforbindelsernes tilstand svarer den nøje
kontrol, faktorerne var underkastede med hensyn til deres forretnings-
afslutninger. De i kompagniet forsamlede principaler vilde nøje have
rede paa alt, hvad deres faktorer, deres handelsmedhjælpere, blot paa
en fremmed plads, foretog sig af forretninger. 1612 13. maj vedtoges
en ordre om, at faktorerne hver lørdag skulde indgive til sekretæren
en fortegnelse over alle de forretninger, de i ugens løb havde afsluttet,
med angivelse af, hvilke varer de havde købt og solgt, for hvilke priser
og for hvis regning; sekretæren skulde indføre disse fortegnelser i en
protokol og hver 3. eller 6. maaned sende kompagniet afskrift heraf;
straffen for undladelse var ikke ringere end tab af medlemsret eller af
muligheden for nogensinde at opnaa den. Hver enkelt faktors opgivelser
skulde ganske vist hemmeligholdes for de andre; men principalerne selv
vilde nok vide besked. Denne ordre, der sikkert vakte megen passiv
modstand, indskærpedes i den følgende tid, endnu 1652 10. marts; men
maatte derefter opgives’. Ogsaa de absolute ordrer om overholdelse af
en bestemt pris og mod kredittilstaaelse hører efter deres karakter
hjemme i denne periode.
Hertil kom en meget skarp behandling af forsømmelige faktorer.
Kompagniet mente at have ret til at hjemsende enhver faktor, der ikke
overholdt dets ordrer, og som ikke gav sine principaler tilfredsstillende
afregninger, forud for hjemsendelse kunde fængsling anvendes. Denne
ret anvendtes uden skaansel, hvor der var fare for faktorens solvens.
1612 1. oktbr. sendtes der til kompagniet en bøn om naade for John
Bates, i betragtning af hans fængsling og de store udgifter, den satte
ham i; kompagniet var saa naadigt at svare, at naar Bates vilde gøre
passende tilbud om betaling af sin gæld, skulde det, eftersom han var
medlem, behandle ham saaledes, at han skulde have grund til at aner-
kende dets velvilje”, Kompagniet tog i denne periode ingensinde i be-
tænkning at erklære en faktor fallit og lade ham sende hjem. Endnu
1639 gav det ordre om at hjemsende en faktor, der blot gjorde ind-
sigelser mod at betale et beløb af 150 dl., ,for at statuere et eks-
empel?«, Til denne ubegrænsede myndighed, kompagniet udøvede, hørte
endelig en overopsigt med faktorernes private liv, der ytrede sig ved
strenge forbud mod spil og andre udsvævelser og ved oversendelse af
passende religiøse værker til faktoriernes smaa bibliotheker, og som
navnlig i den følgende periode, da den rigelige fortjeneste i almindelig-
hed gjorde faktorernes liv mindre eksemplarisk fra et moralsk synspunkt,
ofte antog en pudsig bedstemoderlig karakter".
1 R, O. 147, 109. 151, 148.
2 R. O. 147, 117!, The companye wilbe content to procure from mr. Bates such offers as he is
able to make for the clearing of his debts, and then the companie will take such a course with him as he
may haue cause to acknowledge their favour, in respect he is a brother of this society.
3 R, O. 149, 346 -47.
4 1664 25. oktbr. ; Complaint was made of certain extravagances and Ill customes practised of late
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
