256 Il. kap. II. Den engelske kommissionshandels form 225. Nu var ganske vist Lethicullier for visse forretningers vedkommende alene Knipes kommissionær, medens Knipe sikkert ingensinde paa samme maade blot var Lethiculliers kommissionær, og Knipe var i det hele taget den kapital- mæssigt overlegne ogsaa for de fælles forretningers vedkommende, forsaavidt som Lethicullier i flere af dem kun havde været interesseret med "s. Alligevel maa dog faktoren i disse forbindelser siges at være forretningsmæssigt ligestillet med principalen, og ikke mindst er netop kontokurantforholdet vidnesbyrd herom. Alligevel er der megen forskel i den maade, hvorpaa parterne betragter deres mellemværende. For sir Randolph er Lethicullier alene faktoren, der udfører hans kommissionsforretninger; at denne faktor selv er interesseret i hovedparten af for- retningerne endog med halvdelen af deres beløb, er ham en aldeles uvæsentlig biomstændighed, som han jo kun forsaavidt tager hensyn til, som han giver fak- toren valget mellem paa staaende fod selv at overtage alle partierne eller overlade dem fuldstændig til ham .selv. Ganske som Buckley, i forhold til hvem Lethi- cullier faktisk kun havde været kommissionær, anser Knipe sig for berettiget til til ethvert som helst tidspunkt at forlange fuldstændig udlevering, hvilken saldo end den fuldstændige opgørelse af deres mellemværende udviser. Og denne op- fattelse deles fuldstændig ikke blot af Smyth, men ogsaa af gesandten. Lethicullier er ikke uenig med ham heri, hvad de rene kommissionsforretninger angaar, men han synes, at i de forretninger, hvori han selv er interesseret, maa han dog have en medbestemmelsesret. Vistnok er det for en del denne tanke, der har bragt ham til at være mindre nøjagtig med afregningerne i disse tilfælde. Han hævder en vis ligestilling i pligter, der svarer til den kapitalmæssige ligestillelse; hans afregningspligt kan i disse tilfælde ikke være saa absolut som ellers; han frem- hæver, at det at sende afregning for hver enkelt solgt balle vilde være et endeløst arbejde og en stor udgift; heller ikke har Knipe sendt ham afregning, før hele det konsignerede parti var afsat". 226. I virkeligheden var nu et saadant forretningsforhold som dette vistnok ret sjeldent; faktoren vilde med sin egenhandel vende. sig anden- steds hen end til England, i alt fald ofte nøjes med i forholdet til de engelske principaler blot at udføre deres kommissioner. Og ligesom Knipe maaske ikke i og for sig har haft den kredit, Lethicullier fandt det formaalstjenligt til sine tider at yde ham, nødig, saaledes drev disse engelske principaler endnu stedse deres forretning for egen kapital, fuldstændigt og i strengeste forstand, idet de end ikke forsaavidt stillede krav til faktoren, at de af ham forlangte forskud paa konsignerede varer ved hans accept og betaling af tratter. Dette er et meget vigtigt punkt til forstaaelse af, at det trods alt ikke væsentligt lykkedes faktoren at forandre d. v. s. forbedre sin retsstilling overfor den engelske principal. Utvivlsomt vilde brugen af tratten have virket i høj grad forbindende og fæstnende og hindret mange af de ud- leveringsfordringer, der paa mindste foranledning stilledes fra de engelske principalers side. Det er i virkeligheden ogsaa mærkeligt, at den sædvane kort efter varekonsignationen at trække paa faktoren for en vis del af fakturabeløbet, endnu ikke var trængt igennem ogsaa i den engelske Levanthandel. Den var da forlængst i anvendelse ikke blot i den tyske og italienske kommissionshandel, men formentlig i alle vesteuropæiske landes, og selv engelske kommittenter havde næppe und- ladt at benytte sig heraf f. e. i forholdet til tyske kommissionærer, end 1 lt is sufficient I have from time to time advised him of the sale of goods, but to send him an account sale of everv single bale would be an endless work and expense and what I believe is practised by nobodv, and that sir Randolph Knipe has not rendered me an account nor credited me for monevs he reveived for mv account, till the whole consignment was disposed of, I sm resdv to prove to vour excel- lenev, therefore, if law is for him, it is for me.