Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 2. Den engelske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256 Il. kap. II. Den engelske kommissionshandels form
225. Nu var ganske vist Lethicullier for visse forretningers vedkommende
alene Knipes kommissionær, medens Knipe sikkert ingensinde paa samme maade
blot var Lethiculliers kommissionær, og Knipe var i det hele taget den kapital-
mæssigt overlegne ogsaa for de fælles forretningers vedkommende, forsaavidt som
Lethicullier i flere af dem kun havde været interesseret med "s. Alligevel maa
dog faktoren i disse forbindelser siges at være forretningsmæssigt ligestillet med
principalen, og ikke mindst er netop kontokurantforholdet vidnesbyrd herom.
Alligevel er der megen forskel i den maade, hvorpaa parterne betragter deres
mellemværende. For sir Randolph er Lethicullier alene faktoren, der udfører hans
kommissionsforretninger; at denne faktor selv er interesseret i hovedparten af for-
retningerne endog med halvdelen af deres beløb, er ham en aldeles uvæsentlig
biomstændighed, som han jo kun forsaavidt tager hensyn til, som han giver fak-
toren valget mellem paa staaende fod selv at overtage alle partierne eller overlade
dem fuldstændig til ham .selv. Ganske som Buckley, i forhold til hvem Lethi-
cullier faktisk kun havde været kommissionær, anser Knipe sig for berettiget til
til ethvert som helst tidspunkt at forlange fuldstændig udlevering, hvilken saldo
end den fuldstændige opgørelse af deres mellemværende udviser. Og denne op-
fattelse deles fuldstændig ikke blot af Smyth, men ogsaa af gesandten. Lethicullier
er ikke uenig med ham heri, hvad de rene kommissionsforretninger angaar, men
han synes, at i de forretninger, hvori han selv er interesseret, maa han dog have
en medbestemmelsesret. Vistnok er det for en del denne tanke, der har bragt
ham til at være mindre nøjagtig med afregningerne i disse tilfælde. Han hævder
en vis ligestilling i pligter, der svarer til den kapitalmæssige ligestillelse; hans
afregningspligt kan i disse tilfælde ikke være saa absolut som ellers; han frem-
hæver, at det at sende afregning for hver enkelt solgt balle vilde være et endeløst
arbejde og en stor udgift; heller ikke har Knipe sendt ham afregning, før hele det
konsignerede parti var afsat".
226. I virkeligheden var nu et saadant forretningsforhold som dette
vistnok ret sjeldent; faktoren vilde med sin egenhandel vende. sig anden-
steds hen end til England, i alt fald ofte nøjes med i forholdet til de
engelske principaler blot at udføre deres kommissioner. Og ligesom
Knipe maaske ikke i og for sig har haft den kredit, Lethicullier fandt
det formaalstjenligt til sine tider at yde ham, nødig, saaledes drev
disse engelske principaler endnu stedse deres forretning for
egen kapital, fuldstændigt og i strengeste forstand, idet de end ikke
forsaavidt stillede krav til faktoren, at de af ham forlangte forskud
paa konsignerede varer ved hans accept og betaling af tratter.
Dette er et meget vigtigt punkt til forstaaelse af, at det trods alt ikke
væsentligt lykkedes faktoren at forandre d. v. s. forbedre sin retsstilling
overfor den engelske principal. Utvivlsomt vilde brugen af tratten have
virket i høj grad forbindende og fæstnende og hindret mange af de ud-
leveringsfordringer, der paa mindste foranledning stilledes fra de engelske
principalers side. Det er i virkeligheden ogsaa mærkeligt, at den
sædvane kort efter varekonsignationen at trække paa faktoren for
en vis del af fakturabeløbet, endnu ikke var trængt igennem ogsaa i
den engelske Levanthandel. Den var da forlængst i anvendelse ikke
blot i den tyske og italienske kommissionshandel, men formentlig i alle
vesteuropæiske landes, og selv engelske kommittenter havde næppe und-
ladt at benytte sig heraf f. e. i forholdet til tyske kommissionærer, end
1 lt is sufficient I have from time to time advised him of the sale of goods, but to send him an
account sale of everv single bale would be an endless work and expense and what I believe is practised
by nobodv, and that sir Randolph Knipe has not rendered me an account nor credited me for monevs he
reveived for mv account, till the whole consignment was disposed of, I sm resdv to prove to vour excel-
lenev, therefore, if law is for him, it is for me.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
