Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 2. Den engelske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Molloy. 273
toren har en vis ret til at tilstaa kredit, bemærker Molloy udtrykkeligt
og i bevidst modsætning til Malynes, at selvom faktorens bemyndigelse
er meget vid, efter formlen: dispose, do and deal therein, as if it were
your own, har han dog ikke uden særlig bemyndigelse ret til at tilstaa
kredit, thi, som det blev udtalt af C. J. Flemming i Barton v. Ladock
(1611), bør en faktor bringe enten den betroede vare eller købesummen
tilbage til sin principal.?
Navnlig af den her citerede dom, men ogsaa i det hele taget af
Molloys fremstilling, fremgaar det klart, hvilke faktorer han og den
engelske retsudvikling i det 17. aarh. havde for øje. Det var supercar-
goen, handelslærlingen, der udsendtes paa forretningsrejse med sin prin-
cipals varer for efter kortere tids forløb at vende hjem med provenuet
eller de derfor indkøbte varer, og som for sin mere betroede stillings
skyld fik tillagt en faktors rettigheder og pligter. Derfor glider fak-
torens egenhandel ganske ud, supercargoens egenforretninger havde ikke
noget stort omfang; derfor er der alene tale om erstatningskravet, thi
naar supercargoen vendte hjem, var alle forretninger fuldt udførte, og
der kunde alene blive tale om, hvorledes han havde udført dem; derfor
den absolute nægtelse af hans ret til at tilstaa kredit, thi der blev
under det korte ophold ikke megen foranledning dertil. Dette, at den
engelske retsudvikling til midten af det 18. aarh. næsten udelukkende
fik supercargoen og hans forhold at operere med, var, som tidligere
bemærket, den naturlige følge af, at al den betydningsfulde engelske
kommissionshandel holdtes indenfor kompagnierne og derved borte fra
de engelske domstole; det kom til stærkt at præge den engelske rets-
udvikling, og denne virkede utvivlsomt tilbage paa de i kompagnierne
forsamlede principaler, bestyrkende dem i deres konservatisme ved en
tilsyneladende overensstemmelse.
242. Eet spørgsmaal optager Molloy, som Malynes helt havde
ladet ligge; det var spørgsmaalet, om faktoren ikke havde nogen særlig
ret overfor principalen. Thi selv i de kommissionsforhold, der kom for
de engelske domstole, og hvor faktorens: stilling var saa yderlig svag,
kunde dog tanken om en retentionsret af en eller anden art ikke und-
lade nu og da at dukke op. Molloy kan til oplysning herom anføre
enkelte domme. Det var efter common law kendt for ret, at en faktor,
der en maaned efter, at hans principal havde konsigneret ham varer,
accepterede en tratte fra denne, efter principalens paafølgende konkurs
var pligtig til at udlevere varen og betale vekslen og blot kunde
anmelde sin fordring som almindelig kreditor i principalens konkursbo.
Her synes da for en gangs skyld et kommissionsforhold af en hel anden
karakter end sædvanligt at have foreligget for en engelsk domstol; dom-
men falder da ogsaa selv Molloy i den grad for brystet, at han tilføjer:
t Per Flemming C. J.: the defendant ought here to render a full and plenary accompt, and he
ought in performance of the trust in him here reposed by the plaintiff either to return the commodity
again to his master . . .. or else to bring the mony with him for which they were sold, and to deliver
the same to his master. Bulstrode: Reports of judgments in Kings Bench 1607—1623. Jeg maa her
bemærke, at det under mit ophold i London desværre ikke altid stod mig klart, hvilke domme der
havde en grundlæggende betydning; enkelte af de nedenfor anførte domme fra det 18. aarh. har jeg derfor
ikke selv studeret saa nøje som ønskeligt var, men har for disses vedkommende væsentligst maattet hen-
holde mig til Blackwells gengivelse af dem og deres betydning.
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>