Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 2. Den engelske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274 II. kap. II. Den engelske kommissionshandels form.
quære, if not equity may relieve in such case!. Men til et ganske
lignende resultat var Court of Chancery kommet i tilfælde, hvor det
drejede sig om forskud; saaledes i en dom af 1689, som Molloy
anfører: en faktor havde i salgskommission modtaget et parti klæde og
havde i tillid hertil laant principalen en vis sum penge; principalen dør
og boets administrator forlanger klædet udleveret, faktoren kræver beta-
ling først. Han kendes pligtig til at udlevere klædet med den moti-
vering, at der i boet kunde være særlig sikret gæld, der gik forud for
gælden til ham”, Til ingen art af forskud strakte da retentionsretten
sig; derimod kunde Molloy have anført en dom, der ganske vist aner-
kendte en retentionsret for provision, men som det synes i en form,
der gjorde den til et temmelig uvirksomt retsmiddel. 1695 erklærede
C. J. Holt, at hvis en principal skyldte en faktor provision, kunde denne
ikke sagsøge ham til betaling, saa længe principalen ikke nægtede at
afregne med ham, og saalænge han havde varer eller penge, tilhørende
principalen, i sin besiddelse; men hvis han fik ordre om at anvende
hele provenuet til opkøb af varer, saa kunde han sagsøge principalen
til betaling af provision og omkostninger, fordi han saa ikke mere kan
tilbageholde og ikke har noget andet retsmiddel” Af denne dom synes
at fremgaa, at den retentionsret, man formelt ikke helt kunde nægte
faktoren, ikke indbefattede nogen kompensationsret og desuden svigtede
netop i det øjeblik, den skulde træde i virksomhed. Det kan ikke
undre, at Molloy finder anledning til at beklage de langsommelige og
ubehagelige chancerysager, hvormed faktorer ofte plejer at besvære
deres principaler i stedet for at give dem gode afregninger?.
243. Molloy er det 17. og 18. aarh.’s retsvidenskabelige autoritet
paa dette omraade; hans arbejde, der udkom første gang i 1676, op-
naaede ikke mindre end ti oplag, det 8. 1744, det 10. 1778. Th. Cun-
ningham (1762) nøjes med at afskrive det, og det udgør ogsaa hoved-
parten af Postlethwayts artikel ,factors" (1751. 1774). Her finder
man dog udvidelser og tilføjelser, der lader ane, at en ny tid er
i frembrud. Det er allerede betegnende, at Postlethwayt genoptager
Malynes bemærkninger om faktorens egenhandel, baade hvad kollisions-
tilfældene og hvad principalens ret til at lade en forretning staa for
faktorens regning angaar. Principielt hævdes endnu forbudet mod kre-
dittilstaaelse uden særlig bemyndigelse; dog synes man tilbøjlig til at
indrømme sædvanen paa faktorens plads nogen betydning, ogsaa at fak-
! Molloy 49%; sagen er i alt fald ældre end 1676, thi den findes allerede i Molloys første
udgave 4/42.
Z? Chapman v. Derby; Vernon: Cases in the Court of Chancerv 1680 —1719 2, 117.
3 Comherhach: The report of several cases argued and adjudged in the Court of Kings Bench.
Londan 1724, 349. Overskrift: Factor not to bring action for factorage till his principal refuses to account:
it was ruled bv Holt, C.J. that where a factor, at the Canaries, deserves monev for factorsge, he can-
not bring an action for it, unless the principal refuse to a2wount, and if it sppears, That the factor hath
money in his hands, he mav detain and cannot bring anv action for his factorage; hur if directed fo vest
all the præduve af the adventure in wines, he mav bring an action for factorage and his pains, because he
vannat detain and hath no other remedv.
4 Mollov 497: the following shauld be the standard rules which should gvwvem the actions of
factors vis: honestv, faithfulness, diligence, and observing af commission or instructions, but many
factors want these, seldom ar never render anv other sccount hut long and fjious cbangensuls, On
the other hand factors that behave themselves warthilv and prudentiv in the semice ef ber principals
ought after their tedious servive fo be numbered amongst those, that justlv challenge hst ao Jeromi:
nation af mervhants.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
